|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Commune aut Festo}
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
|
Invitatory {Antiphon from the Common or Feast}
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. O come, let us worship.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. O come, let us worship.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O come, let us worship.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
|
Hymnus {ex Commune aut Festo}
Iste Conféssor Dómini, coléntes
Quem pie laudant pópuli per orbem,
Hac die lætus méruit suprémos
Laudis honóres.
Qui pius, prudens, húmilis, pudícus,
Sóbriam duxit sine labe vitam,
Donec humános animávit auræ
Spíritus artus.
Cujus ob præstans méritum, frequénter,
Ægra quæ passim jacuére membra,
Víribus morbi dómitis, salúti
Restituúntur.
Noster hinc illi chorus obsequéntem
Cóncinit laudem celebrésque palmas,
Ut piis ejus précibus juvémur
Omne per ævum.
Sit salus illi, decus atque virtus,
Qui, super cæli sólio corúscans,
Tótius mundi sériem gubérnat,
Trinus et unus.
Amen.
|
Hymn {from the Common or Feast}
This the confessor of the Lord, whose triumph
Now all the faithful celebrate, with gladness
On this feast day year by year receiveth
Merited honors.
Saintly and prudent, modest in behaviour,
Peaceful and sober, chaste was he, and lowly.
While that life’s vigour, coursing through his members,
Quickened his being.
Sick ones of old time, to his tomb resorting,
Sorely by ailments manifold afflicted,
Oft-times have welcomed health and strength returning,
At his petition.
Whence we in chorus gladly do him honour,
Chanting his praises with devout affection,
That in his merits we may have a portion,
Now and forever.
His be the glory, power and salvation,
Who over all things reigneth in the highest,
Earth’s mighty fabric ruling and directing,
Onely and Trinal.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Memor fuit in sǽculum.
Psalmus 104(1-15) [1]
104:1 Confitémini Dómino, et invocáte nomen ejus: * annuntiáte inter gentes ópera ejus.
104:2 Cantáte ei, et psállite ei: * narráte ómnia mirabília ejus.
104:3 Laudámini in nómine sancto ejus: * lætétur cor quæréntium Dóminum.
104:4 Quǽrite Dóminum, et confirmámini: * quǽrite fáciem ejus semper.
104:5 Mementóte mirabílium ejus, quæ fecit: * prodígia ejus, et judícia oris ejus.
104:6 Semen Ábraham, servi ejus: * fílii Jacob, elécti ejus.
104:7 Ipse Dóminus Deus noster: * in univérsa terra judícia ejus.
104:8 Memor fuit in sǽculum testaménti sui: * verbi, quod mandávit in mille generatiónes:
104:9 Quod dispósuit ad Ábraham: * et juraménti sui ad Isaac:
104:10 Et státuit illud Jacob in præcéptum: * et Israël in testaméntum ætérnum:
104:11 Dicens: Tibi dabo terram Chánaan, * funículum hereditátis vestræ.
104:12 Cum essent número brevi, * paucíssimi et íncolæ ejus:
104:13 Et pertransiérunt de gente in gentem, * et de regno ad pópulum álterum.
104:14 Non relíquit hóminem nocére eis: * et corrípuit pro eis reges.
104:15 Nolíte tángere christos meos: * et in prophétis meis nolíte malignári.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Memor fuit in sǽculum testaménti sui Dóminus Deus noster.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. The memory of thy testament.
Psalm 104(1-15) [1]
104:1 Tak Herren, påkald hans navn! * Kundgør hans gerninger for folkene!
104:2 Syng for ham, lovsyng ham, * syng om alle hans undere!
104:3 Fryd jer over hans hellige navn, * de, der søger Herren, skal glæde sig.
104:4 Søg Herren og hans styrke, * søg altid hans ansigt!
104:5 Husk de undere, han gjorde, * husk hans tegn og de bud, han gav,
104:6 I efterkommere af Abraham, hans tjener, * I sønner af Jakob, hans udvalgte!
104:7 Han er Herren, vor Gud, * hans bud gælder over hele jorden.
104:8 Evigt husker han på sin pagt, * i tusind slægtled det løfte, han gav,
104:9 Den pagt, han sluttede med Abraham, * den ed, han tilsvor Isak.
104:10 Han stadfæstede den som en lov for Jakob, * som en evig pagt for Israel.
104:11 Han sagde: Dig vil jeg give Kana'ans land, * det skal være jeres arvelod.
104:12 Da de endnu var til at tælle, * kun få og fremmede i landet,
104:13 Og drog omkring fra folk til folk, * fra det ene rige til det andet,
104:14 Da tillod han ingen at undertrykke dem, * og for deres skyld straffede han konger:
104:15 Rør ikke mine salvede! * Gør ikke mine profeter noget ondt!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The memory of thy testament will live forever, O Lord our God.
|
Ant. Auxit Dóminus.
Psalmus 104(16-27) [2]
104:16 Et vocávit famem super terram: * et omne firmaméntum panis contrívit.
104:17 Misit ante eos virum: * in servum venúmdatus est Joseph.
104:18 Humiliavérunt in compédibus pedes ejus, ferrum pertránsiit ánimam ejus * donec veníret verbum ejus.
104:19 Elóquium Dómini inflammávit eum: * misit rex, et solvit eum; princeps populórum, et dimísit eum.
104:21 Constítuit eum dóminum domus suæ: * et príncipem omnis possessiónis suæ:
104:22 Ut erudíret príncipes ejus sicut semetípsum: * et senes ejus prudéntiam docéret.
104:23 Et intrávit Israël in Ægýptum: * et Jacob áccola fuit in terra Cham.
104:24 Et auxit pópulum suum veheménter: * et firmávit eum super inimícos ejus.
104:25 Convértit cor eórum ut odírent pópulum ejus: * et dolum fácerent in servos ejus.
104:26 Misit Móysen, servum suum: * Aaron, quem elégit ipsum.
104:27 Pósuit in eis verba signórum suórum: * et prodigiórum in terra Cham.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Auxit Dóminus pópulum suum: et firmávit eum super inimícos ejus.
|
Ant. The Lord increased his people exceedingly.
Psalm 104(16-27) [2]
104:16 Da han udråbte hungersnød over landet * og knækkede brødets støttestav,
104:17 Sendte han en i forvejen for dem: * Josef blev solgt som træl.
104:18 De mishandlede hans fødder med lænker, hans hals blev lagt i jern, * indtil hans ord gik i opfyldelse,
104:19 Et ord fra Herren stadfæstede det. * Kongen sendte bud og satte ham i frihed, folkenes hersker løslod ham.
104:21 Han gjorde ham til herre over sit hus, * til hersker over al sin ejendom,
104:22 Så han kunne vejlede hans stormænd efter sin vilje * og give hans ældste visdom.
104:23 Så kom Israel til Egypten, * Jakob blev gæst i Kams land.
104:24 Da Gud gjorde sit folk meget frugtbart, * talrigere end dets fjender,
104:25 Vendte han deres hjerte til had mod sit folk, * til at lægge onde planer mod sine tjenere.
104:26 Han sendte Moses, sin tjener, * og Aron, som han havde udvalgt.
104:27 De gjorde hans tegn i Egypten, * hans undere i Kams land.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord increased his people exceedingly and strengthened them over their enemies.
|
Ant. Edúxit Deus.
Psalmus 104(28-45) [3]
104:28 Misit ténebras, et obscurávit: * et non exacerbávit sermónes suos.
104:29 Convértit aquas eórum in sánguinem: * et occídit pisces eórum.
104:30 Édidit terra eórum ranas: * in penetrálibus regum ipsórum.
104:31 Dixit, et venit cœnomyía: * et cínifes in ómnibus fínibus eórum.
104:32 Pósuit plúvias eórum grándinem: * ignem comburéntem in terra ipsórum.
104:33 Et percússit víneas eórum, et ficúlneas eórum: * et contrívit lignum fínium eórum.
104:34 Dixit, et venit locústa, et bruchus, * cujus non erat númerus:
104:35 Et comédit omne fænum in terra eórum: * et comédit omnem fructum terræ eórum.
104:36 Et percússit omne primogénitum in terra eórum: * primítias omnis labóris eórum.
104:37 Et edúxit eos cum argénto et auro: * et non erat in tríbubus eórum infírmus.
104:38 Lætáta est Ægýptus in profectióne eórum: * quia incúbuit timor eórum super eos.
104:39 Expándit nubem in protectiónem eórum: * et ignem ut lucéret eis per noctem.
104:40 Petiérunt, et venit cotúrnix: * et pane cæli saturávit eos.
104:41 Dirúpit petram et fluxérunt aquæ: * abiérunt in sicco flúmina;
104:42 Quóniam memor fuit verbi sancti sui: * quod hábuit ad Ábraham, púerum suum.
104:43 Et edúxit pópulum suum in exsultatióne, * et eléctos suos in lætítia.
104:44 Et dedit illis regiónes géntium: * et labóres populórum possedérunt:
104:45 Ut custódiant justificatiónes ejus, * et legem ejus requírant.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Edúxit Deus pópulum suum in exsultatióne, et eléctos suos in lætítia.
|
Ant. The Lord brought forth.
Psalm 104(28-45) [3]
104:28 Han sendte mørke, så det blev mørkt, * de trodsede ikke hans ord.
104:29 Han forvandlede vandet til blod * og lod deres fisk dø.
104:30 Det vrimlede med frøer i landet, * helt ind i kongens kamre.
104:31 Han befalede, så kom der fluer * og myg i hele deres land.
104:32 Han gjorde regnen til hagl, * sendte flammende ild over deres land.
104:33 Han slog deres vinstokke og figentræer ned * og knuste træerne i deres land.
104:34 Han befalede, så kom der græshopper, græshoppelarver * uden tal.
104:35 De åd alle planter i landet, * de åd frugten af deres jord.
104:36 Han dræbte alle førstefødte i landet, * hele førstefrugten af deres manddom.
104:37 Så førte han dem ud med sølv og guld, * ingen i hans stammer snublede.
104:38 Egypterne glædede sig, da de drog ud, * for de var grebet af rædsel for dem.
104:39 Han bredte en sky ud til at dække dem, * og en ild til at lyse om natten.
104:40 På deres krav sendte han vagtler, * og han mættede dem med himmelbrød.
104:41 Han åbnede klippen, så vandet flød, * i strømme løb det ud over det tørre land.
104:42 Fordi han huskede sit hellige løfte * til sin tjener Abraham,
104:43 Lod han sit folk drage ud med fryd, * sine udvalgte drage ud under jubel.
104:44 Han gav dem folkenes lande, * folkeslags udbytte fik de i eje,
104:45 For at de skulle holde hans love * og overholde hans lovbud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord brought forth his people with joy, and his chosen with gladness.
|
℣. Memor fuit Dóminus verbi sancti sui.
℟. Quod locútus est ad Ábraham, púerum suum.
|
℣. God remembered his holy word.
℟. Which he had spoken to his son Abraham.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Jesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus. Amen.
Lectio 1
De libro primo Machabæórum
1 Mac 8:1-4
1 Et audívit Judas nomen Romanórum, quia sunt poténtes víribus, et acquiéscunt ad ómnia quæ postulántur ab eis, et quicúmque accessérunt ad eos, statuérunt cum eis amicítias, et quia sunt poténtes víribus.
2 Et audiérunt prǽlia eórum, et virtútes bonas, quas fecérunt in Galátia, quia obtinuérunt eos, et duxérunt sub tribútum:
3 Et quanta fecérunt in regióne Hispániæ, et quod in potestátem redegérunt metálla argénti et auri, quæ illic sunt, et possedérunt omnem locum consílio suo, et patiéntia:
4 Lócaque quæ longe erant valde ab eis, et reges, qui supervenérunt eis ab extrémis terræ, contrivérunt, et percussérunt eos plaga magna; céteri autem dant eis tribútum ómnibus annis.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Refúlsit sol in clípeos áureos, et resplenduérunt montes ab eis:
* Et fortitúdo géntium dissipáta est.
℣. Erat enim exércitus magnus valde et fortis: et appropiávit Judas et exércitus ejus in prǽlio.
℟. Et fortitúdo géntium dissipáta est.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse. Amen.
Reading 1
Lesson from the first book of Machabees
1 Mac 8:1-4
1 Now Judas heard of the fame of the Romans, that they are powerful and strong, and willingly agree to all things that are requested of them: and that whosoever have come to them, they have made amity with them, and that they are mighty in power.
2 And they heard of their battles, and their noble acts, which they had done in Galatia, how they conquered them, and brought them under tribute:
3 And how great things they had done in the land of Spain, and that they had brought under their power the mines of silver and of gold that are there, and had gotten possession of all the place by their counsel and patience:
4 And had conquered places that were very far off from them, and kings that came against them from the ends of the earth, and had overthrown them with great slaughter: and the rest pay them tribute every year.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. The sun shone upon the shields of gold, and the mountains glistered therewith;
* And the army of the heathens was spread abroad.
℣. For the army was very great and mighty then Judas and his host drew near and entered into battle.
℟. And the army of the heathens was spread abroad.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adjuváre dignétur. Amen.
Lectio 2
1 Mac 8:17-22
17 Et elégit Judas Eupólemum fílium Joánnis, fílii Jacob, et Jásonem fílium Eleázari, et misit eos Romam constitúere cum illis amicítiam et societátem:
18 Et, ut auférrent ab eis jugum Græcórum, quia vidérunt quod in servitútem prémerent regnum Israël.
19 Et abiérunt Romam viam multam valde, et introiérunt cúriam, et dixérunt:
20 Judas Machabǽus, et fratres ejus, et pópulus Judæórum misérunt nos ad vos statúere vobíscum societátem et pacem, et conscríbere nos sócios et amícos vestros.
21 Et plácuit sermo in conspéctu eórum.
22 Et hoc rescríptum est, quod rescripsérunt in tábulis ǽreis, et misérunt in Jerúsalem, ut esset apud eos ibi memoriále pacis et societátis:
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Ornavérunt fáciem templi corónis áureis, et dedicavérunt altáre Dómino:
* Et facta est lætítia magna in pópulo.
℣. In hymnis et confessiónibus benedicébant Dóminum.
℟. Et facta est lætítia magna in pópulo.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os. Amen.
Reading 2
1 Mac 8:17-22
17 So Judas chose Eupolemus the son of John, the son of Jacob, and Jason the son of Eleazar, and he sent them to Rome to make a league of amity and confederacy with them.
18 And that they might take off from them the yoke of the Grecians, for they saw that they oppressed the kingdom of Israel with servitude.
19 And they went to Rome, a very long journey, and they entered into the senate house, and said:
20 Judas Machabeus, and his brethren, and the people of the Jews have sent us to you, to make alliance and peace with you, and that we may be registered your confederates and friends.
21 And the proposal was pleasing in their sight.
22 And this is the copy of the writing that they wrote back again, graven in tables of brass, and sent to Jerusalem, that it might be with them there for a memorial of the peace and alliance.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. They decked the fore-front of the Temple with crowns of gold, and dedicated the Altar unto the Lord.
* And there was very great gladness among the people.
℣. They praised the Lord with Psalms and thanksgiving.
℟. And there was very great gladness among the people.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra. Amen.
Lectio 3
1 Mac 8:23-27
23 Bene sit Románis, et genti Judæórum, in mari et in terra in ætérnum, gladiúsque et hostis procul sit ab eis.
24 Quod si instíterit bellum Románis prius, aut ómnibus sóciis eórum in omni dominatióne eórum,
25 Auxílium feret gens Judæórum, prout tempus dictáverit, corde pleno;
26 Et præliántibus non dabunt, neque subministrábunt tríticum, arma, pecúniam, naves, sicut plácuit Románis; et custódient mandáta eórum, nihil ab eis accipiéntes.
27 Simíliter autem et, si genti Judæórum prius accíderit bellum, adjuvábunt Románi ex ánimo, prout eis tempus permíserit.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. In hymnis et confessiónibus benedicébant Dóminum,
* Qui magna fecit in Israël, et victóriam dedit illis Dóminus omnípotens.
℣. Ornavérunt fáciem templi corónis áureis, et dedicavérunt altáre Dómino.
℟. Qui magna fecit in Israël, et victóriam dedit illis Dóminus omnípotens.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Qui magna fecit in Israël, et victóriam dedit illis Dóminus omnípotens.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind. Amen.
Reading 3
1 Mac 8:23-27
23 Good success be to the Romans, and to the people of the Jews, by sea and by land for ever: and far be the sword and enemy from them.
24 But if there come first any war upon the Romans, or any of their confederates, in all their dominions:
25 The nation of the Jews shall help them according as the time shall direct, with all their heart:
26 Neither shall they give them, whilst they are fighting, or furnish them with wheat, or arms, or money, or ships, as it hath seemed good to the Romans: and they shall obey their orders, without taking any thing of them.
27 In like manner also if war shall come first upon the nation of the Jews, the Romans shall help them with all their heart, according as the time shall permit them.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. They praised the Lord with psalms and thanksgiving
* Who had done so great things in Israel, and given them the victory the Lord Almighty.
℣. They decked the fore-front of the Temple with crowns of gold, and dedicated the Altar unto the Lord.
℟. Who had done so great things for Israel, and given them the victory the Lord Almighty.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Who had done so great things for Israel, and given them the victory the Lord Almighty.
|
Nocturn II.
Ant. Salvávit eos Dóminus.
Psalmus 105(1-15) [4]
105:1 Confitémini Dómino, quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia ejus.
105:2 Quis loquétur poténtias Dómini, * audítas fáciet omnes laudes ejus?
105:3 Beáti, qui custódiunt judícium, * et fáciunt justítiam in omni témpore.
105:4 Meménto nostri, Dómine, in beneplácito pópuli tui: * vísita nos in salutári tuo:
105:5 Ad vidéndum in bonitáte electórum tuórum, ad lætándum in lætítia gentis tuæ: * ut laudéris cum hereditáte tua.
105:6 Peccávimus cum pátribus nostris: * injúste égimus, iniquitátem fécimus.
105:7 Patres nostri in Ægýpto non intellexérunt mirabília tua: * non fuérunt mémores multitúdinis misericórdiæ tuæ.
105:7 Et irritavérunt ascendéntes in mare, * Mare Rubrum.
105:8 Et salvávit eos propter nomen suum: * ut notam fáceret poténtiam suam.
105:9 Et incrépuit Mare Rubrum, et exsiccátum est, * et dedúxit eos in abýssis sicut in desérto.
105:10 Et salvávit eos de manu odiéntium: * et redémit eos de manu inimíci.
105:11 Et opéruit aqua tribulántes eos: * unus ex eis non remánsit.
105:12 Et credidérunt verbis ejus: * et laudavérunt laudem ejus.
105:13 Cito fecérunt, oblíti sunt óperum ejus: * et non sustinuérunt consílium ejus.
105:14 Et concupiérunt concupiscéntiam in desérto: * et tentavérunt Deum in inaquóso.
105:15 Et dedit eis petitiónem ipsórum: * et misit saturitátem in ánimas eórum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salvávit eos Dóminus propter nomen suum.
|
Nocturn II.
Ant. The Lord saved them.
Psalm 105(1-15) [4]
105:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
105:2 Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger? * Hvem kan forkynde hele hans pris?
105:3 Lykkelig den, der våger over ret * og altid øver retfærdighed.
105:4 Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk, * tag dig af mig med din frelse,
105:5 Så jeg får dine udvalgtes lykke at se, får del i dit folks glæde * og fryder mig med dit ejendomsfolk.
105:6 Vi har syndet med vore fædre, * vi har handlet slet og ugudeligt.
105:7 Vore fædre i Egypten gav ikke agt på dine undere; * de huskede ikke på din store trofasthed,
105:7 Men trodsede den Højeste * ved Sivhavet.
105:8 Dog frelste han dem for sit navns skyld * for at vise sin styrke.
105:9 Han truede ad Sivhavet, så det tørrede ud, * og han førte dem gennem dybet som gennem en ørken.
105:10 Han frelste dem fra modstanderne * og befriede dem fra fjenderne.
105:11 Vandet lukkede sig over deres modstandere, * ingen af dem overlevede.
105:12 Da stolede de på hans ord * og sang hans pris.
105:13 Men de glemte hurtigt hans gerninger * og ville ikke afvente hans råd.
105:14 De var griske og grådige i ørkenen * og udæskede Gud i ødemarken;
105:15 Så gav han dem, hvad de krævede, * men sendte dem svindsot på halsen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord saved them for his own name's sake.
|
Ant. Oblíti sunt Deum.
Psalmus 105(16-31) [5]
105:16 Et irritavérunt Móysen in castris: * Aaron, sanctum Dómini.
105:17 Apérta est terra, et deglutívit Dathan: * et opéruit super congregatiónem Abíron.
105:18 Et exársit ignis in synagóga eórum * flamma combússit peccatóres.
105:19 Et fecérunt vítulum in Horeb * et adoravérunt scúlptile.
105:20 Et mutavérunt glóriam suam * in similitúdinem vítuli comedéntis fænum.
105:21 Oblíti sunt Deum, qui salvávit eos, * qui fecit magnália in Ægýpto, mirabília in terra Cham: terribília in Mari Rubro.
105:23 Et dixit ut dispérderet eos: * si non Móyses, eléctus ejus, stetísset in confractióne in conspéctu ejus:
105:24 Ut avérteret iram ejus ne dispérderet eos: * et pro níhilo habuérunt terram desiderábilem:
105:25 Non credidérunt verbo ejus, et murmuravérunt in tabernáculis suis: * non exaudiérunt vocem Dómini.
105:26 Et elevávit manum suam super eos: * ut prostérneret eos in desérto:
105:27 Et ut deíceret semen eórum in natiónibus: * et dispérgeret eos in regiónibus.
105:28 Et initiáti sunt Beélphegor: * et comedérunt sacrifícia mortuórum.
105:29 Et irritavérunt eum in adinventiónibus suis: * et multiplicáta est in eis ruína.
105:30 Et stetit Phínees, et placávit: * et cessávit quassátio.
105:31 Et reputátum est ei in justítiam: * in generatiónem et generatiónem usque in sempitérnum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Oblíti sunt Deum qui salvávit eos.
|
Ant. They forgot God.
Psalm 105(16-31) [5]
105:16 De blev forbitrede på Moses i lejren * og på Aron, Herrens hellige;
105:17 Da åbnede jorden sig og slugte Datan, * den lukkede sig over Abirams flok,
105:18 Ilden brændte deres flok, * og flammer fortærede de ugudelige.
105:19 De lavede en tyrekalv ved Horeb * og tilbad det støbte billede.
105:20 De skiftede deres ære ud * med billedet af en okse, der æder græs.
105:21 De glemte Gud, deres frelser, * som gjorde store gerninger i Egypten, undere i Kams land, og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.
105:23 Han havde besluttet at udrydde dem, * hvis ikke Moses, hans udvalgte, havde lagt sig imellem
105:24 For at hindre hans vrede i at ødelægge. * De vragede det dejlige land
105:25 Og stolede ikke på hans ord. De murrede i deres telte * og ville ikke adlyde Herren.
105:26 Så løftede han sin hånd imod dem * for at slå dem ned i ørkenen,
105:27 For at sprede deres efterkommere blandt folkene * og strø dem ud i alle lande.
105:28 De indlod sig med Ba'al-Peor * og spiste af ofrene til de afdøde;
105:29 De vakte hans vrede med deres gerninger, * så en plage brød løs imod dem.
105:30 Da stod Pinehas frem og fældede dommen, * så plagen standsede;
105:31 Det blev regnet ham til retfærdighed * i slægt efter slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. They forgot God who saved them.
|
Ant. Cum tribularéntur.
Psalmus 105(32-48) [6]
105:32 Et irritavérunt eum ad aquas contradictiónis: * et vexátus est Móyses propter eos: quia exacerbavérunt spíritum ejus.
105:33 Et distínxit in lábiis suis: * non disperdidérunt gentes, quas dixit Dóminus illis.
105:35 Et commísti sunt inter gentes, et didicérunt ópera eórum: et serviérunt sculptílibus eórum: * et factum est illis in scándalum.
105:37 Et immolavérunt fílios suos, * et fílias suas dæmóniis.
105:38 Et effudérunt sánguinem innocéntem: * sánguinem filiórum suórum et filiárum suárum, quas sacrificavérunt sculptílibus Chánaan.
105:39 Et infécta est terra in sanguínibus, et contamináta est in opéribus eórum: * et fornicáti sunt in adinventiónibus suis.
105:40 Et irátus est furóre Dóminus in pópulum suum: * et abominátus est hereditátem suam.
105:41 Et trádidit eos in manus géntium: * et domináti sunt eórum qui odérunt eos.
105:42 Et tribulavérunt eos inimíci eórum, et humiliáti sunt sub mánibus eórum: * sæpe liberávit eos.
105:43 Ipsi autem exacerbavérunt eum in consílio suo: * et humiliáti sunt in iniquitátibus suis.
105:44 Et vidit, cum tribularéntur: * et audívit oratiónem eórum.
105:45 Et memor fuit testaménti sui: * et pœnítuit eum secúndum multitúdinem misericórdiæ suæ.
105:46 Et dedit eos in misericórdias * in conspéctu ómnium qui céperant eos.
105:47 Salvos nos fac, Dómine, Deus noster: * et cóngrega nos de natiónibus:
105:47 Ut confiteámur nómini sancto tuo: * et gloriémur in laude tua.
105:48 Benedíctus Dóminus, Deus Israël, a sǽculo et usque in sǽculum: * et dicet omnis pópulus: Fiat, fiat.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Cum tribularéntur vidit Dóminus: et audívit oratiónem eórum.
|
Ant. And he saw when they were in tribulation.
Psalm 105(32-48) [6]
105:32 De vakte hans vrede ved Meribas vand, * det var deres skyld, at ulykken ramte Moses, for de trodsede ham,
105:33 Så han talte uoverlagte ord. * De udryddede ikke folkene, som Herren havde befalet dem.
105:35 De blandede sig med folkeslagene og efterlignede deres gerninger. De dyrkede deres gudebilleder, * som blev en fælde for dem.
105:37 De ofrede deres sønner * og deres døtre til dæmonerne.
105:38 De udgød uskyldigt blod, * deres sønners og døtres blod, som de ofrede til Kana'ans gudebilleder,
105:39 Så landet blev vanhelliget af blodet; de blev urene ved deres gerninger * og bedrev hor ved deres handlinger.
105:40 Så flammede Herrens vrede op mod hans folk, * han følte afsky for sit ejendomsfolk
105:41 Og gav dem i folkenes magt. * Deres fjender herskede over dem,
105:42 Deres modstandere undertrykte dem, så de bukkede under for dem. * Gang på gang reddede han dem,
105:43 Men de trodsede ham med deres planer * og sank ned i deres synd.
105:44 Han så til dem i deres nød, * da han hørte deres skrig;
105:45 Han huskede på sin pagt med dem, * i sin store troskab fortrød han
105:46 Og lod dem finde barmhjertighed * hos dem, der førte dem i fangenskab.
105:47 Frels os, Herre, vor Gud, * saml os fra folkene,
105:47 Så vi kan takke dit hellige navn * og være stolte over at lovprise dig.
105:48 Lovet være Herren, Israels Gud fra evighed til evighed, * og hele folket skal sige: Amen!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. And he saw when they were in tribulation and he heard their prayer.
|
℣. Salvos nos fac, Dómine, Deus noster.
℟. Ut confiteámur nómini sancto tuo.
|
℣. Save us, O Lord, our God.
℟. That we may give glory to thy holy name.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Ipsíus píetas et misericórdia nos ádjuvet, qui cum Patre et Spíritu Sancto vivit et regnat in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må hans kærlige mildhed og nåde være os til hjælp. May His loving-kindness and mercy help us, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, i al evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Deus Pater omnípotens sit nobis propítius et clemens. Amen.
Lectio 4
Eduardus, cognomento Confessor, nepos sancti Eduardi Regis et Mártyris, Anglo-Sáxonum regum ultimus, quem futurum regem Brithualdo viro sanctíssimo in mentis excéssu Dóminus demonstrávit, decennis a Danis Angliam vastántibus quæsítus ad necem, exsulare cogitur apud avúnculum, Normanniæ ducem. Ubi in mediis vitiórum illécebris talem se exhibuit integritate vitæ morúmque innocéntia, ut ómnibus admiratióni esset. Eluxit in eo vel tum mira pietas in Deum ac res divinas, fuitque ingenio mitíssimo atque ab omni dominándi cupiditate alieno. Cujus ea vox fertur, Malle se regno carére, quod sine cæde et sánguine obtineri non possit.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Honéstum fecit illum Dóminus, et custodívit eum ab inimícis, et a seductóribus tutávit illum:
* Et dedit illi claritátem ætérnam.
℣. Justum dedúxit Dóminus per vias rectas, et osténdit illi regnum Dei.
℟. Et dedit illi claritátem ætérnam.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud Fader Almægtig, være os skånsom og nådig. Amen.
Reading 4
Edward, surnamed the Confessor, was the nephew of the holy King Edward the Martyr, and himself the last Anglo-Saxon King. That he should succeed to the Kingdom was shown by the Lord in a trance to a most holy man named Brithwald. When he was ten years old the Danes, who were ravaging England, sought him, to put him to death, and he was driven into exile to dwell with his mother's brother, Richard II. Duke of Normandy, at whose Court (and that of his successors, Richard III., Robert surnamed the Devil, and William the Bastard) he lived among all the allurements of vice a life of such uprightness and innocency as made all men to marvel. He was a burning and shining light for love of God and the things of God, very gentle-hearted, and quite free from any lust for power. Of him the saying is preserved, That he would liefer not be a King than win a kingdom through slaughter and blood.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. The Lord made him honourable, and defended him from his enemies, and kept him safe from those that lay in wait for him;
* And gave him perpetual glory.
℣. He went down with him into the pit, and left him not in bonds.
℟. And gave him perpetual glory.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Christus perpétuæ det nobis gáudia vitæ. Amen.
Lectio 5
Exstinctis mox tyrannis, qui frátribus suis vitam et regnum eripúerant, revocátur in pátriam. Ubi, summis ómnium votis et gratulatióne, regno potítus, ad hostílium irárum delenda vestígia totum se convértit, a sacris exorsus ac Divórum templis, quorum alia a fundamentis eréxit, alia refécit auxitque redítibus ac privilegiis; in eam curam potíssimum intentus, ut refloresceret collapsa religio. Ab aulæ procéribus compulsum ad nuptias, constans est assertio scriptórum, cum vírgine sponsa virginitátem in matrimonio servasse. Tantus in eo fuit in Christum amor et fides, ut illum aliquándo inter Missárum solemnia vidére merúerit, blando vultu et divina luce fulgentem. Ob profusam caritátem, orphanórum et egenórum pater passim dicebátur, numquam lætior quam cum regios thesáuros exhausísset in páuperes.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Amávit eum Dóminus, et ornávit eum: stolam glóriæ índuit eum,
* Et ad portas paradísi coronávit eum.
℣. Índuit eum Dóminus lorícam fídei, et ornávit eum.
℟. Et ad portas paradísi coronávit eum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Kristus os evig give, i glæde at leve. Amen.
Reading 5
When the (Danish) tyrants, who had robbed his brothers Edmund and Alfred of life and kingdom, were passed away, Edward was called back into his own country and with the hearty good-will and rejoicing of all, took the kingdom (in the year 1042, being then about forty years old.) He set himself to repair the breaches which wars had made, and began with the things of God. Of the Churches of the Saints, he built some altogether, and renewed others and gifted them with incomes and privileges, being chiefly fain that religion should rise from the low estate whereinto it had fallen. He was brought by the nobles of his Court to marry, but it is constantly said by all writers that in matrimony he remained a virgin with a virgin bride. So great was his love toward Christ, and so strong his faith, that somewhiles when the Mass was in saying, he won to see Him, with countenance full of grace, and glory of God's light. By reason of the abundance of his charity he was styled everywhere the father of orphans and of the poor, and he was never happier than when he had spent upon the needy the whole of his kingly treasures.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. The Lord loved him and beautified him; He clothed him with a robe of glory,
* And crowned him at the gates of Paradise.
℣. The Lord hath put on him the breast-plate of faith, and hath adorned him.
℟. And crowned him at the gates of Paradise.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ignem sui amóris accéndat Deus in córdibus nostris. Amen.
Lectio 6
Prophetíæ dono illustris, de Angliæ futuro statu multa cælitus prævidit; et illud in primis memorábile, quod Sweyni Danórum regis, in mare demersi, mortem, dum Angliam invadéndi animo classem conscenderet, eodem quo accidit momento, divinitus intelléxit. Joánnem Evangelistam mirifice coluit, nihil cuiquam, quod ejus nómine peterétur, negare sólitus. Cui olim sub lácera veste suo nómine stipem roganti, cum nummi deéssent, detractum ex dígito ánulum porréxit; quem Divus non ita multo post Eduardo remisit, una cum núntio secuturæ mortis. Quare rex, indictis pro se precibus, ipso ab Evangelista prædicto die piíssime obiit, Nonis videlicet Januarii, anno salútis millesimo sexagesimo sexto. quem sequénti sæculo Alexander Papa tertius, miraculis clarum, Sanctórum fastis adscripsit. At ejus memóriam Innocentius undecimus Officio publico per universam Ecclésiam eo die celebrari præcepit, quo annis ab óbitu sex et trigínta translátum ejus corpus, incorruptum et suavem spirans odórem repertum est.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Iste homo perfécit ómnia quæ locútus est ei Deus, et dixit ad eum: Ingrédere in réquiem meam:
* Quia te vidi justum coram me ex ómnibus géntibus.
℣. Iste est, qui contémpsit vitam mundi, et pervénit ad cæléstia regna.
℟. Quia te vidi justum coram me ex ómnibus géntibus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Quia te vidi justum coram me ex ómnibus géntibus.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud ild i vore hjerter tænde, kærlighed for Ham at brænde. Amen.
Reading 6
He was famous for the gift of prophecy, and foretold by inspiration from heaven many things that were to befall England. Of this gift the following is a remarkable instance. Sweyn, King of the Danes, was embarking on ship-board with the mind to invade England, when he fell into the sea and was drowned, and God made known his death to Edward at the very same moment that it happened. He had a wonderful love toward John the Evangelist, so that he was used never to refuse anything for the which he was asked in his name. The Evangelist appeared to him once while in tattered raiment, and, in his own name, asked him for an alms. It befell that the King had no money, wherefore he took a ring from off his finger and gifted him therewith. Not long afterward, the Evangelist sent the same ring back to him by a pilgrim, with a message concerning his death, which was then at hand. The King therefore commanded that prayers should be made for him, and then fell blessedly asleep in the Lord, upon the very day which had been foretold to him by the Evangelist, that is to say, upon the 5th day of January, in the year of salvation 1066. He was famous for miracles, and in 1161 Pope Alexander III. numbered him among the Saints. But Innocent XI. commanded that his memory should be celebrated with a public Office throughout the whole Church, upon the 13th day of October, being that day whereon in the year 1102 his body had been lifted, and found uncorrupt and sweetsavoured.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. This is he which did according unto all that God commanded him; and God said unto him: Enter thou into My rest,
* For thee have I seen righteous before Me among all people.
℣. This is he which loved not his life in this world, and is come unto an everlasting kingdom.
℟. For thee have I seen righteous before Me among all people.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. For thee have I seen righteous before Me among all people.
|
Nocturn III.
Ant. Clamavérunt ad Dóminum.
Psalmus 106(1-14) [7]
106:1 Confitémini Dómino quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia ejus.
106:2 Dicant qui redémpti sunt a Dómino, quos redémit de manu inimíci: * et de regiónibus congregávit eos:
106:3 A solis ortu, et occásu: * ab aquilóne, et mari.
106:4 Erravérunt in solitúdine in inaquóso: * viam civitátis habitáculi non invenérunt.
106:5 Esuriéntes, et sitiéntes: * ánima eórum in ipsis defécit.
106:6 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum erípuit eos.
106:7 Et dedúxit eos in viam rectam: * ut irent in civitátem habitatiónis.
106:8 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:9 Quia satiávit ánimam inánem: * et ánimam esuriéntem satiávit bonis.
106:10 Sedéntes in ténebris, et umbra mortis: * vinctos in mendicitáte et ferro.
106:11 Quia exacerbavérunt elóquia Dei: * et consílium Altíssimi irritavérunt.
106:12 Et humiliátum est in labóribus cor eórum: * infirmáti sunt, nec fuit qui adjuváret.
106:13 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum liberávit eos.
106:14 Et edúxit eos de ténebris, et umbra mortis: * et víncula eórum disrúpit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Clamavérunt ad Dóminum et de necessitátibus eórum liberávit eos.
|
Nocturn III.
Ant. Then they cried to the Lord.
Psalm 106(1-14) [7]
106:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
106:2 Det skal Herrens løskøbte sige, dem, som han løskøbte fra fjendens magt * og samlede fra landene,
106:3 Fra øst og vest, * fra nord og syd.
106:4 De flakkede om i ørkenen og ødemarken, * de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo;
106:5 De sultede og tørstede, * deres liv var ved at ebbe ud.
106:6 Da råbte de til Herren i deres nød, * og han reddede dem ud af deres trængsler.
106:7 Han førte dem ad den rette vej, * så de kom til en by, hvor de kunne bo.
106:8 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker,
106:9 For han gav den tørstige at drikke * og mættede den sultne med gode gaver.
106:10 De sad i mulm og mørke, * som fanger i lidelse og lænker,
106:11 For de havde trodset Guds bud * og ladet hånt om den Højestes råd.
106:12 Han kuede dem med plager, * de snublede, og ingen hjalp dem.
106:13 A råbte de til Herren i deres nød, * og han frelste dem fra deres trængsler.
106:14 Han førte dem ud fra mulm * og mørke og sprængte deres lænker.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Then they cried to the Lord and he delivered them out of their distresses.
|
Ant. Ipsi vidérunt.
Psalmus 106(15-30) [8]
106:15 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:16 Quia contrívit portas ǽreas: * et vectes férreos confrégit.
106:17 Suscépit eos de via iniquitátis eórum: * propter injustítias enim suas humiliáti sunt.
106:18 Omnem escam abomináta est ánima eórum: * et appropinquavérunt usque ad portas mortis.
106:19 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum liberávit eos.
106:20 Misit verbum suum, et sanávit eos: * et erípuit eos de interitiónibus eórum.
106:21 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:22 Et sacríficent sacrifícium laudis: * et annúntient ópera ejus in exsultatióne.
106:23 Qui descéndunt mare in návibus, * faciéntes operatiónem in aquis multis.
106:24 Ipsi vidérunt ópera Dómini, * et mirabília ejus in profúndo.
106:25 Dixit, et stetit spíritus procéllæ: * et exaltáti sunt fluctus ejus.
106:26 Ascéndunt usque ad cælos, et descéndunt usque ad abýssos: * ánima eórum in malis tabescébat.
106:27 Turbáti sunt, et moti sunt sicut ébrius: * et omnis sapiéntia eórum devoráta est.
106:28 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum edúxit eos.
106:29 Et státuit procéllam ejus in auram: * et siluérunt fluctus ejus.
106:30 Et lætáti sunt quia siluérunt: * et dedúxit eos in portum voluntátis eórum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ipsi vidérunt ópera Dei et mirabília ejus.
|
Ant. These have seen.
Psalm 106(15-30) [8]
106:15 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker,
106:16 For han knuste bronzeporte * og huggede jernslåer over.
106:17 De blev dårer ved deres overtrædelser * og blev plaget på grund af deres synder;
106:18 De væmmedes ved al slags mad, * de kom nær til dødens porte.
106:19 Da råbte de til Herren i deres nød, * og han frelste dem fra deres trængsler.
106:20 Han sendte sit ord og helbredte dem * og reddede deres liv fra graven.
106:21 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker.
106:22 De skal bringe takofre * og fortælle om hans gerninger med jubel.
106:23 De stod til søs med deres skibe * og drev handel på de store have;
106:24 De så Herrens gerninger * og hans undere på havdybet.
106:25 Når han talte, brød stormvejret løs, * det rejste havets bølger;
106:26 De steg mod himlen, sank ned i dybet. * De blev grebet af rædsel i ulykken,
106:27 Tumlede rundt og ravede som berusede, * al deres kløgt var til ingen nytte.
106:28 Da råbte de til Herren i deres nød, * og han førte dem ud af deres trængsler.
106:29 Han fik stormen til at stilne, * og havets bølger lagde sig;
106:30 De blev glade, fordi det faldt til ro, * og han førte dem til den havn, de ønskede.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. These have seen the works of the Lord, and his wonders.
|
Ant. Vidébunt recti.
Psalmus 106(31-43) [9]
106:31 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:32 Et exáltent eum in ecclésia plebis: * et in cáthedra seniórum laudent eum.
106:33 Pósuit flúmina in desértum: * et éxitus aquárum in sitim.
106:34 Terram fructíferam in salsúginem: * a malítia inhabitántium in ea.
106:35 Pósuit desértum in stagna aquárum: * et terram sine aqua in éxitus aquárum.
106:36 Et collocávit illic esuriéntes: * et constituérunt civitátem habitatiónis.
106:37 Et seminavérunt agros, et plantavérunt víneas: * et fecérunt fructum nativitátis.
106:38 Et benedíxit eis, et multiplicáti sunt nimis: * et juménta eórum non minorávit.
106:39 Et pauci facti sunt: * et vexáti sunt a tribulatióne malórum, et dolóre.
106:40 Effúsa est contémptio super príncipes: * et erráre fecit eos in ínvio, et non in via.
106:41 Et adjúvit páuperem de inópia: * et pósuit sicut oves famílias.
106:42 Vidébunt recti, et lætabúntur: * et omnis iníquitas oppilábit os suum.
106:43 Quis sápiens et custódiet hæc? * et intélleget misericórdias Dómini.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vidébunt recti et lætabúntur, et intéllegent misericórdias Dómini.
|
Ant. The just see and rejoice.
Psalm 106(31-43) [9]
106:31 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker.
106:32 I folkets forsamling skal de hylde ham, * i de ældstes kreds skal de prise ham.
106:33 Han kan gøre floder til ørken, * kildevæld til udtørret jord,
106:34 Frugtbart land til saltørken * på grund af beboernes ondskab.
106:35 Han kan gøre ørken til oase, * den tørre jord til kildevæld;
106:36 Dér lod han de sultende bo, * og de grundlagde en by, hvor de kunne bo.
106:37 De tilsåede marker og plantede vingårde * og høstede deres afgrøde.
106:38 Han velsignede dem, og de blev talrige, * han gav dem rigeligt kvæg.
106:39 Men de blev få, * og de bøjedes under tryk af ulykke og møje.
106:40 Han, som overdænger stormænd med foragt, * lod dem flakke rundt i et uvejsomt øde.
106:41 Han reddede den fattige af nød * og gjorde slægterne talrige som småkvæg.
106:42 De retskafne skal se det og glæde sig, * munden skal lukkes på al uretfærdighed.
106:43 Den vise skal mærke sig dette, * han skal give agt på Herrens trofasthed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The just see and rejoice and understand the mercy of the Lord.
|
℣. Exáltent Dóminum in ecclésia plebis.
℟. Et in cáthedra seniórum laudent eum.
|
℣. Let them exalt the Lord in the church of the people.
℟. And praise him in the chair of the ancients.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. A vínculis peccatórum nostrórum absólvat nos omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må den Almægtige og barmhjertige Herre løse os af vore synders bånd. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Evangélica léctio sit nobis salus et protéctio. Amen.
Lectio 7
Léctio sancti Evangélii secúndum Lucam
Luc 12:35-40
In illo témpore: Dixit Jesus discípulis suis: Sint lumbi vestri præcincti, et lucernæ ardentes in mánibus vestris. Et réliqua.
Homilía sancti Gregórii Papæ
Homilia 13 in Evang.
Sancti Evangélii, fratres caríssimi, apérta vobis est léctio recitata. Sed ne alíquibus ipsa ejus planíties alta fortásse videátur, eam sub brevitáte transcúrrimus, quátenus ejus exposítio ita nesciéntibus fiat cógnita, ut tamen sciéntibus non sit onerósa. Dóminus dicit: Sint lumbi vestri præcíncti. Lumbos enim præcíngimus, cum carnis luxúriam per continéntiam coarctámus. Sed quia minus est, mala non ágere, nisi étiam quisque stúdeat, et bonis opéribus insudáre, prótinus ádditur: Et lucérnæ ardéntes in mánibus vestris. Lucérnas quippe ardéntes in mánibus tenémus, cum per bona ópera próximis nostris lucis exémpla monstrámus. De quibus profécto opéribus Dóminus dicit: Lúceat lux vestra coram homínibus, ut vídeant ópera vestra bona, et gloríficent Patrem vestrum qui in cælis est.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Iste est qui ante Deum magnas virtútes operátus est, et de omni corde suo laudávit Dóminum:
* Ipse intercédat pro peccátis ómnium populórum.
℣. Ecce homo sine queréla, verus Dei cultor, ábstinens se ab omni ópere malo, et pérmanens in innocéntia sua.
℟. Ipse intercédat pro peccátis ómnium populórum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Evangeliets hellige lektie være vor tilflugt og beskyttelse. Amen.
Reading 7
From the Holy Gospel according to Luke
Luke 12:35-40
At that time, Jesus said unto His disciples: Let your loins be girded about, and your lights burning. And so on.
Homily by Pope St. Gregory the Great.
13th on the Gospels.
Dearly beloved brethren, the words of the Holy Gospel, which have just been read, lie open before you, and, lest their very plainness should make them seem to some to be hard, we will go through them with such shortness as that neither may they which understand not remain unenlightened, nor they which understand be wearied. The Lord saith Let your loins be girded about. Now, we gird our loins about, when by continency we master the lustful inclination of the flesh. But, forasmuch as it sufficeth not for a man to abstain from evil deeds, if he strive not to join thereto the earnest doing of good works, it is immediately added And your lights burning. Our lights burn when, by good works, we give bright example to our neighbour; concerning which works the Lord saith Let your light so shine before men, that they may see your good works, and glorify your Father Which is in heaven. Matth. v. 16.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. This is he which wrought great wonders before God, and praised the Lord with all his heart.
* May he pray for all people, that their sins may be forgiven unto them.
℣. Behold a man without blame, a worshipper of God in truth, keeping himself clean from every evil work, and abiding still in his innocency.
℟. May he pray for all people, that their sins may be forgiven unto them.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Cujus festum cólimus, ipse intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.
Lectio 8
Duo autem sunt, quæ jubéntur, et lumbos restríngere, et lucérnas tenére: ut et mundítia sit castitátis in córpore, et lumen veritátis in operatióne. Redemptóri étenim nostro unum sine áltero placére nequáquam potest: si aut is qui bona agit, adhuc luxúriæ inquinaménta non déserit: aut is qui castitáte præéminet, necdum se per bona ópera exércet. Nec cástitas ergo magna est sine bono ópere, nec opus bonum est áliquod sine castitáte. Sed et si utrúmque ágitur, restat, ut quisquis ille est, spe ad supérnam pátriam tendat, et nequáquam se a vítiis pro mundi hujus honestáte contíneat.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Sint lumbi vestri præcíncti, et lucérnæ ardéntes in mánibus vestris:
* Et vos símiles homínibus exspectántibus dóminum suum, quando revertátur a núptiis.
℣. Vigiláte ergo, quia nescítis qua hora Dóminus vester ventúrus sit.
℟. Et vos símiles homínibus exspectántibus dóminum suum, quando revertátur a núptiis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Et vos símiles homínibus exspectántibus dóminum suum, quando revertátur a núptiis.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Han, hvis højtid vi fejrer, må han gå i forbøn for os hos Herren. Amen.
Reading 8
Here, then, are two commandments, to gird our loins about, and to keep our lights burning the cleanness of purity in our body, and the light of the truth in our works. Whoso hath the one and not the other, pleaseth not thereby our Redeemer; that is, he pleaseth Him not which doth good works, but bridleth not himself from the pollutions of lust, neither he which is eminent in chastity, but exerciseth not himself in good works. Neither is chastity a great thing without good works, nor good works anything without chastity. And if any man do both, it remaineth that he must look by hope toward our Fatherland above, and not have for his reason wherethrough he turneth himself away from vice, the love of honour in this present world.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Let your loins be girded about, and your lights burning;
* And ye yourselves like unto men that wait for their lord, when he will return from the wedding.
℣. Watch therefore, for ye know not what hour your Lord doth come.
℟. And ye yourselves like unto men that wait for their lord, when he will return from the wedding.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. And ye yourselves like unto men that wait for their lord, when he will return from the wedding.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.
Lectio 9
Et vos símiles homínibus exspectántibus dóminum suum, quando revertátur a núptiis: ut cum vénerit et pulsáverit, conféstim apériant ei. Venit quippe Dóminus, cum ad judícium próperat: pulsat vero, cum jam per ægritúdinis moléstias esse mortem vicínam desígnat. Cui conféstim aperímus, si hunc cum amóre suscípimus. Aperíre enim júdici pulsánti non vult, qui exíre de córpore trépidat: et vidére eum, quem contempsísse se méminit, júdicem formídat. Qui autem de sua spe et operatióne secúrus est, pulsanti conféstim áperit, quia lætus júdicem sústinet; et, cum tempus propínquæ mortis advénerit, de glória retributiónis hilaréscit.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * majestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ majestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Judex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.
Reading 9
And ye yourselves like unto men that wait for their lord, when he will return from the wedding that, when he cometh and knocketh, they may open unto him immediately. The Lord cometh at the hour of judgment He knocketh when, by the pains of sickness, He biddeth us know that death is nigh. To Him open we immediately, if we receive Him in love. Whoso feareth to leave this body, will not open to the Judge when He knocketh, for he dreadeth to see that Judge, Whom he knoweth that he hath despised. But whosoever knoweth that his hope and works are built upon a good foundation, when he heareth the Judge knock, openeth to Him immediately, for to such an one that coming is blessed, yea, when the hour of death is at hand, such an one haileth with gladness a glorious reward.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum regem Eduárdum Confessórem tuum æternitátis glória coronásti: fac nos, quǽsumus; ita eum venerári in terris, ut cum eo regnáre possímus in cælis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who hast set upon the head of thy blessed Confessor King Edward a crown of everlasting glory, grant unto us, we beseech thee, so to use our reverence for him here upon earth, as to make the same a mean whereby to come to reign with him hereafter in heaven.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
Si Matutinum a Laudibus separatur, tunc dicitur secreto:
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Secus absolute incipiuntur, ut sequitur:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Hvis Matins og Lauds er adskilt, så siges der stille:
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Ellers startes timen direkte på følgende måde:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi, antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Fílii Sion.
Psalmus 149 [1]
149:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * laus ejus in ecclésia sanctórum.
149:2 Lætétur Israël in eo, qui fecit eum: * et fílii Sion exsúltent in rege suo.
149:3 Laudent nomen ejus in choro: * in týmpano, et psaltério psallant ei:
149:4 Quia beneplácitum est Dómino in pópulo suo: * et exaltábit mansuétos in salútem.
149:5 Exsultábunt sancti in glória: * lætabúntur in cubílibus suis.
149:6 Exaltatiónes Dei in gútture eórum: * et gládii ancípites in mánibus eórum.
149:7 Ad faciéndam vindíctam in natiónibus: * increpatiónes in pópulis.
149:8 Ad alligándos reges eórum in compédibus: * et nóbiles eórum in mánicis férreis.
149:9 Ut fáciant in eis judícium conscríptum: * glória hæc est ómnibus sanctis ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Fílii Sion exsúltent in Rege suo.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Let the children of Sion.
Psalm 149 [1]
149:1 Syng en ny sang for Herren, * hans pris i de frommes forsamling!
149:2 Israel skal glæde sig over sin skaber, * Zions sønner skal juble over deres konge.
149:3 I dans skal de lovprise hans navn, * til pauke og citer skal de lovsynge ham.
149:4 For Herren glæder sig over sit folk * og smykker de ydmyge med frelse.
149:5 De fromme fryder sig i herlighed, * på deres leje bryder de ud i jubel.
149:6 Fra deres struber lyder hyldest til Gud, * i deres hænder har de tveæggede sværd,
149:7 Så de kan hævne sig på folkene, * straffe alle folkeslagene
149:8 Og lægge deres konger i lænker * deres fornemme i fodjern.
149:9 Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, * til herlighed for alle hans fromme.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let the children of Sion be joyful in their king.
|
Ant. Quam magnificáta.
Psalmus 91 [2]
91:2 Bonum est confitéri Dómino: * et psállere nómini tuo, Altíssime.
91:3 Ad annuntiándum mane misericórdiam tuam: * et veritátem tuam per noctem.
91:4 In decachórdo, psaltério: * cum cántico, in cíthara.
91:5 Quia delectásti me, Dómine, in factúra tua: * et in opéribus mánuum tuárum exsultábo.
91:6 Quam magnificáta sunt ópera tua, Dómine! * nimis profúndæ factæ sunt cogitatiónes tuæ.
91:7 Vir insípiens non cognóscet: * et stultus non intélleget hæc.
91:8 Cum exórti fúerint peccatóres sicut fænum: * et apparúerint omnes, qui operántur iniquitátem:
91:9 Ut intéreant in sǽculum sǽculi: * tu autem Altíssimus in ætérnum, Dómine.
91:10 Quóniam ecce inimíci tui, Dómine, quóniam ecce inimíci tui períbunt: * et dispergéntur omnes, qui operántur iniquitátem.
91:11 Et exaltábitur sicut unicórnis cornu meum: * et senéctus mea in misericórdia úberi.
91:12 Et despéxit óculus meus inimícos meos: * et in insurgéntibus in me malignántibus áudiet auris mea.
91:13 Justus, ut palma florébit: * sicut cedrus Líbani multiplicábitur.
91:14 Plantáti in domo Dómini, * in átriis domus Dei nostri florébunt.
91:15 Adhuc multiplicabúntur in senécta úberi: * et bene patiéntes erunt, ut annúntient:
91:16 Quóniam rectus Dóminus, Deus noster: * et non est iníquitas in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Quam magnificáta sunt ópera tua, Dómine.
|
Ant. O Lord.
Psalm 91 [2]
91:2 Det er godt at takke Herren * og at lovsynge dit navn, du den Højeste,
91:3 At forkynde din godhed om morgenen * og din trofasthed om natten,
91:4 Til tistrenget lyre og til harpe, * til strengespil på citer.
91:5 Du har glædet mig ved din gerning, Herre, * jeg jubler over dine hænders værk.
91:6 Hvor er dine gerninger vældige, Herre, * og dine tanker uransagelige!
91:7 De uforstandige forstår ikke, * og tåberne fatter ikke,
91:8 At de uretfærdige skyder op som planter, * og at alle forbrydere blomstrer,
91:9 Blot for at blive tilintetgjort for evigt; * men du bor for evigt i det høje, Herre.
91:10 For dine fjender, Herre, ja, dine fjender går til grunde, * og alle forbryderne spredes.
91:11 Men du løfter mit horn som vildoksen, * du salver mig med den friske olie.
91:12 Roligt kan jeg se på mine fjender, * og høre om de onde, der står mig imod.
91:13 Den retfærdige skyder op som palmen * og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
91:14 De er plantet i Herrens tempel, * de skyder op i vor Guds forgårde.
91:15 Selv i deres høje alder bærer de frugt, * de er friske og grønne, så de kan forkynde,
91:16 At Herren er retskaffen; han er min klippe, * der er ingen uret hos ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord, how great are thy works!
|
Ant. Lætábitur justus.
Psalmus 63 [3]
63:2 Exáudi, Deus, oratiónem meam cum déprecor: * a timóre inimíci éripe ánimam meam.
63:3 Protexísti me a convéntu malignántium: * a multitúdine operántium iniquitátem.
63:4 Quia exacuérunt ut gládium linguas suas: * intendérunt arcum rem amáram, ut sagíttent in occúltis immaculátum.
63:6 Súbito sagittábunt eum, et non timébunt: * firmavérunt sibi sermónem nequam.
63:6 Narravérunt ut abscónderent láqueos: * dixérunt: Quis vidébit eos?
63:7 Scrutáti sunt iniquitátes: * defecérunt scrutántes scrutínio.
63:7 Accédet homo ad cor altum: * et exaltábitur Deus.
63:8 Sagíttæ parvulórum factæ sunt plagæ eórum: * et infirmátæ sunt contra eos linguæ eórum.
63:9 Conturbáti sunt omnes qui vidébant eos: * et tímuit omnis homo.
63:10 Et annuntiavérunt ópera Dei, * et facta ejus intellexérunt.
63:11 Lætábitur justus in Dómino, et sperábit in eo, * et laudabúntur omnes recti corde.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lætábitur justus in Dómino et sperábit in eo.
|
Ant. The just shall rejoice.
Psalm 63 [3]
63:2 Hør mig, Gud, når jeg klager, * beskyt mit liv, når jeg frygter fjenden;
63:3 Skjul mig for de ondes råd * og forbrydernes larmende flok!
63:4 De har hvæsset deres tunge som sværd, * lagt giftige ord som pile på buen for i det skjulte at ramme den uskyldige;
63:6 De rammer ham pludselig og er uden frygt. * De opildner sig selv med onde ord,
63:6 De aftaler at lægge fælder, * og de siger: Hvem kan se os?
63:7 De søger efter uret, * de skjuler det, de søgte efter;
63:7 Menneskets indre og hjerte er dybt! * Da skyder Gud sin pil imod dem,
63:8 Pludselig bliver de ramt. * Deres egen tunge bringer dem til fald,
63:9 Alle, der ser dem, ryster på hovedet. * Da gribes alle af frygt,
63:10 De forkynder Guds gerning * og giver agt på hans handling.
63:11 Den retfærdige glæder sig over Herren og søger tilflugt hos ham, * alle de oprigtige priser sig lykkelige.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The just shall rejoice in the Lord, and shall hope in him.
|
Ant. Osténde nobis, Dómine.
Canticum Ecclesiastici [4]
Sir 36:1-16
36:1 Miserére nostri, Deus ómnium, et réspice nos, * et osténde nobis lucem miseratiónum tuárum:
36:2 Et immítte timórem tuum super gentes, * quæ non exquisiérunt te,
36:3 Ut cognóscant quia non est Deus nisi tu, * et enárrent magnália tua.
36:4 Álleva manum tuam super gentes aliénas, * ut vídeant poténtiam tuam.
36:5 Sicut enim in conspéctu eórum sanctificátus es in nobis, * sic in conspéctu nostro magnificáberis in eis,
36:6 Ut cognóscant te, sicut et nos cognóvimus, * quóniam non est Deus præter te, Dómine.
36:7 Ínnova signa, et immúta mirabília. * Glorífica manum, et brácchium dextrum.
36:8 Éxcita furórem, et effúnde iram. * Tolle adversárium, et afflíge inimícum.
36:9 Festína tempus, et meménto finis, * ut enárrent mirabília tua.
36:10 In ira flammæ devorétur qui salvátur: * et qui péssimant plebem tuam, invéniant perditiónem.
36:11 Cóntere caput príncipum inimicórum, * dicéntium: Non est álius præter nos.
36:12 Cóngrega omnes tribus Jacob: ut cognóscant quia non est Deus nisi tu, * et enárrent magnália tua:
36:13 Et hereditábis eos, * sicut ab inítio.
36:14 Miserére plebi tuæ, super quam invocátum est nomen tuum: * et Israël, quem coæquásti primogénito tuo.
36:15 Miserére civitáti sanctificatiónis tuæ Jerúsalem, * civitáti requiéi tuæ.
36:16 Reple Sion inenarrabílibus verbis tuis, * et glória tua pópulum tuum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Osténde nobis, Dómine, lucem miseratiónum tuárum.
|
Ant. Show us, O Lord.
Siraks lovsang [4]
Sir 36:1-16
36:1 Forbarm dig over os, Herre, du som er Gud over alle ting, og se os * og vis os din nådes lys:
36:2 Udbred frygten for dig over alle folkeslag, * som ikke stræbte efter dig;
36:3 Så skal de erkende, at der ikke er nogen anden Gud end dig, * og fortælle om dine undere.
36:3 Løft din hånd mod de fremmede folk, * og lad dem se din magt.
36:4 Ligesom du gennem dine handlinger mod os har vist dem din hellighed, * skal du gennem dine handlinger mod dem vise os din storhed.
36:5 Så skal de erkende, som også vi gjorde, * at der ikke er nogen anden Gud end dig, Herre.
36:6 Gør tegn på ny, udfør undere igen, * vis din herlighed med din hånd og din højre arm!
36:8 Opvæk din harme, og udøs din vrede, * gør det af med modstanderen, og udryd fjenden!
36:10 Fremskynd dagen, og husk, hvad du har besluttet, * lad dine store gerninger blive forkyndt.
36:11 Den, der overlever, skal fortæres af din flammende vrede, * og de, der mishandler dit folk, skal gå undergangen i møde.
36:12 Knus hovedet på fjendens ledere, * dem der siger: Der er ingen andre end os!
36:13 Før alle Jakobs stammer sammen, lad dem erkende, at der ikke er nogen anden Gud end dig, * og lad dem forkynde dine store gerninger.
36:13 Og giv dem det land i eje, * de har haft fra begyndelsen.
36:14 Forbarm dig, Herre, over folket, som kaldes med dit navn, * over Israel, som du har stillet lige med den førstefødte.
36:15 Vis nåde mod din tempelby, mod Jerusalem, * dit hvilested.
36:16 Lad Zion fyldes med hyldest til dig * og dit tempel med din herlighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Show us, O Lord, the light of thy mercies.
|
Ant. Omnis spíritus.
Psalmus 150 [5]
150:1 Laudáte Dóminum in sanctis ejus: * laudáte eum in firmaménto virtútis ejus.
150:2 Laudáte eum in virtútibus ejus: * laudáte eum secúndum multitúdinem magnitúdinis ejus.
150:3 Laudáte eum in sono tubæ: * laudáte eum in psaltério, et cíthara.
150:4 Laudáte eum in týmpano, et choro: * laudáte eum in chordis, et órgano.
150:5 Laudáte eum in cýmbalis benesonántibus: laudáte eum in cýmbalis jubilatiónis: * omnis spíritus laudet Dóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Omnis spíritus laudet Dóminum.
|
Ant. Let every thing that hath breath.
Psalm 150 [5]
150:1 Lovpris Gud i hans helligdom, * lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
150:2 Lovpris ham for hans vælde, * lovpris ham for hans storhed!
150:3 Lovpris ham med hornets klang, * lovpris ham med harpe og citer,
150:4 Lovpris ham med pauker og dans, * lovpris ham med strengespil og fløjter,
150:5 Lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler! * Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let every thing that hath breath praise the Lord.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 31:8-9
Beátus vir, qui invéntus est sine mácula, et qui post aurum non ábiit, nec sperávit in pecúnia et thesáuris. Quis est hic, et laudábimus eum? fecit enim mirabília in vita sua.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Jesu, coróna célsior,
Et véritas sublímior,
Qui confiténti sérvulo
Reddis perénne prǽmium:
Da supplicánti cœ́tui,
Hujus rogátu, nóxii
Remissiónem críminis,
Rumpéndo nexum vínculi.
Anni revérso témpore,
Dies refúlsit lúmine,
Quo Sanctus hic de córpore
Migrávit inter sídera.
Hic vana terræ gáudia,
Et luculénta prǽdia,
Pollúta sorde députans,
Ovans tenet cæléstia.
Te, Christe, Rex piíssime,
Hic confiténdo júgiter,
Calcávit artes dǽmonum,
Sævúmque avérni príncipem.
Virtúte clarus, et fide,
Confessióne sédulus,
Jejúna membra déferens,
Dapes supérnas óbtinet.
Proínde te piíssime
Precámur omnes súpplices:
Nobis ut hujus grátia
Pœnas remíttas débitas.
Patri perénnis glória,
Natóque Pátris único,
Sanctóque sit Paráclito,
Per omne semper sǽculum.
Amen.
℣. Justum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Sir 31:8-9
Lykkelig den rige, som blev fundet udadlelig, og som ikke løb efter guldet. Vis os ham, så vi kan prise ham lykkelig, for han har gjort noget underfuldt i sit folk!
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
Jesu, eternal truth sublime,
Through endless years the same!
Thou crown of those who through all time
Confess thy holy name:
Thy suppliant people, through the prayer
Of thy blest saint, forgive;
For his dear sake, thy wrath forbear,
And bid our spirits live.
Again returns the sacred day,
With heavenly glory bright,
Which saw him go upon his way
Into the realms of light.
All objects of our vain desire,
All earthly joys and gains,
To him were but as filthy mire;
And now with thee he reigns.
Thee, Jesu, his all-gracious Lord,
Confessing to the last,
He trod beneath him Satan's fraud,
And stood forever fast.
In holy deeds of faith and love,
In fastings and in prayers,
His days were spent; and now above
Thy heavenly feast he shares.
Then, for his sake thy wrath lay by,
And hear us while we pray;
And pardon us, O thou most high,
On this his festal day.
All glory to the Father be;
And sole Incarnate Son;
Praise, holy Paraclete, to thee;
While endless ages run.
Amen.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
|
Canticum Benedictus {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Euge, serve bone.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum ejus:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Jusjurándum, quod jurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et justítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias ejus:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi ejus: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Euge, serve bone et fidélis, quia in pauca fuísti fidélis, supra multa te constítuam, intra in gáudium Dómini tui.
|
Canticum Benedictus {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Godt, du gode.
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Godt, du gode og tro tjener, du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget, gå ind til din herres glæde.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum regem Eduárdum Confessórem tuum æternitátis glória coronásti: fac nos, quǽsumus; ita eum venerári in terris, ut cum eo regnáre possímus in cælis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who hast set upon the head of thy blessed Confessor King Edward a crown of everlasting glory, grant unto us, we beseech thee, so to use our reverence for him here upon earth, as to make the same a mean whereby to come to reign with him hereafter in heaven.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium {per annum}
Ant. Beáta Dei Génitrix Virgo María, Sanctíque omnes intercédant pro nobis ad Dóminum.
℣. Mirificávit Dóminus Sanctos suos.
℟. Et exaudívit eos clamántes ad se.
Oratio
In hac oratione, ad litteram N. exprimitur nomen Titularis propriæ ecclesiæ, dummodo Titulus non sit Persona divina vel Mysterium Domini, aut de ipso ratione Festi factum non fuerit Officium vel Commemoratio, aut illius nomen non sit in eadem Suffragii Oratione expressum; ac nomina sanctorum Angelorum et sancti Joannis Baptistæ, si Titulares fuerint, præponuntur nomini sancti Joseph. In hisce autem omnibus casibus omittuntur verba "atque beáto N.".
Orémus.
A cunctis nos, quǽsumus, Dómine, mentis et córporis defénde perículis: et, intercedénte beáta et gloriósa semper Vírgine Dei Genitríce María, cum beáto Joseph, beátis Apóstolis tuis Petro et Paulo, atque beáto N. et ómnibus Sanctis, salútem nobis tríbue benígnus et pacem; ut, destrúctis adversitátibus et erróribus univérsis, Ecclésia tua secúra tibi sérviat libertáte.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Suffrage {default}
Ant. May the Blessed Virgin Mary, Mother of God, and all the Saints intercede for us with the Lord.
℣. The Lord hath made his holy one wonderful:
℟. The Lord will hear me when I cry unto him.
Prayer
At the letter N., the name of the Titular of the local church is said, if the title is not a divine person or a mystery of the Lord, and when the Office or a Commemoration was not already said of the Saint, and when the name is not already in the prayer. The names of the holy Angels and of St. John the Baptist, if they are titulars, are said before the name of St. Joseph. In all these cases, the words "blessed N." are omitted.
Lad os bede.
O Lord, we ask thee to save us from dangers to mind and to body: and, by the intercession of the blessed and glorious Virgin Mother of God, blessed Joseph, the blessed Apostles Peter and Paul, blessed N. and all the Saints, to eliminate all enmity and errors, that thy Church may safely serve thee in freedom.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
« Pater Noster » dicitur totum secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
℣. Dóminus det nobis suam pacem.
℟. Et vitam ætérnam. Amen.
|
"Fadervor" bedes stille.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
℣. May the Lord grant us his peace.
℟. And life everlasting. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Salve, Regína, mater misericórdiæ;
vita, dulcédo et spes nóstra, salve.
Ad te clamámus éxsules fílii Hevæ.
Ad te suspirámus geméntes et flentes
In hac lacrimárum valle.
Eja ergo, advocáta nostra,
illos tuos misericórdes óculos ad nos convérte.
Et Jesum, benedíctum fructum ventris tui,
nobis post hoc exsílium osténde.
O clemens, o pia, o dulcis Virgo María.
℣. Ora pro nobis, sancta Dei Génitrix.
℟. Ut digni efficiámur promissiónibus Christi.
Orémus.
Omnípotens sempitérne Deus, qui gloriósæ Vírginis Matris Maríæ corpus et ánimam, ut dignum Fílii tui habitáculum éffici mererétur, Spíritu Sancto cooperánte, præparásti: da, ut, cujus commemoratióne lætámur, ejus pia intercessióne, ab instántibus malis et a morte perpétua liberémur. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Hail holy Queen, Mother of Mercy,
our life, our sweetness, and our hope.
To thee do we cry, poor banished children of Eve.
To thee do we send up our sighs, mourning and weeping
In this valley of tears.
Turn then, most gracious Advocate,
thine eyes of mercy toward us.
And after this our exile show unto us
the blessed fruit of thy womb, Jesus.
O clement, O loving, O sweet Virgin Mary.
℣. Pray for us, O Holy Mother of God.
℟. That we may be made worthy of the promises of Christ.
Lad os bede.
O almighty, everlasting God, who by the cooperation of the Holy Spirit, didst prepare the body and soul of Mary, glorious Virgin and Mother, to become a worthy dwelling for Thy Son; grant that we who rejoice in her commemoration may, by her gracious intercession, be delivered from present evils and from everlasting death. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. Amen.
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Jam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.
Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.
Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.
Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.
Deo Patri sit glória,
Ejúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Nunc et per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.
May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.
May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.
That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.
All laud to God the Father be,
All praise, Eternal Son, to thee:
All glory, as is ever meet,
To God the holy Paraclete.
Amen.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Exaltáre, Dómine,
Psalmus 93(1-11) [1]
93:1 Deus ultiónum Dóminus: * Deus ultiónum líbere egit.
93:2 Exaltáre, qui júdicas terram: * redde retributiónem supérbis.
93:3 Úsquequo peccatóres, Dómine, * úsquequo peccatóres gloriabúntur:
93:4 Effabúntur, et loquéntur iniquitátem: * loquéntur omnes, qui operántur injustítiam?
93:5 Pópulum tuum, Dómine, humiliavérunt: * et hereditátem tuam vexavérunt.
93:6 Víduam, et ádvenam interfecérunt: * et pupíllos occidérunt.
93:7 Et dixérunt: Non vidébit Dóminus, * nec intélleget Deus Jacob.
93:8 Intellégite, insipiéntes in pópulo: * et stulti, aliquándo sápite.
93:9 Qui plantávit aurem, non áudiet? * aut qui finxit óculum, non consíderat?
93:10 Qui córripit gentes, non árguet: * qui docet hóminem sciéntiam?
93:11 Dóminus scit cogitatiónes hóminum, * quóniam vanæ sunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Lift up thyself, O Lord,
Psalm 93(1-11) [1]
93:1 Herre, du hævnens Gud, * du hævnens Gud, træd frem i stråleglans!
93:2 Rejs dig, du jordens dommer, * gør gengæld mod de hovmodige!
93:3 Hvor længe, Herre, skal de ugudelige, * hvor længe skal de ugudelige juble?
93:4 Frækt lader de munden løbe, * alle forbryderne bruger store ord.
93:5 De knuser dit folk, Herre, * de undertrykker din ejendom.
93:6 Enken og den fremmede slår de ihjel, * faderløse myrder de.
93:7 De siger: Herren ser det ikke, * Jakobs Gud lægger ikke mærke til det.
93:8 Så forstå dog, I tåber blandt folket! * I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft?
93:9 Skulle han, som plantede øret, ikke høre, * skulle han, som dannede øjet, ikke se?
93:10 Skulle han, som opdrager folkene, ikke straffe, * han, som lærer mennesker kundskab?
93:11 Herren kender menneskers tanker, * han ved, at de er tomme.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 93(12-23) [2]
93:12 Beátus homo, quem tu erudíeris, Dómine: * et de lege tua docúeris eum,
93:13 Ut mítiges ei a diébus malis: * donec fodiátur peccatóri fóvea.
93:14 Quia non repéllet Dóminus plebem suam: * et hereditátem suam non derelínquet.
93:15 Quoadúsque justítia convertátur in judícium: * et qui juxta illam omnes qui recto sunt corde.
93:16 Quis consúrget mihi advérsus malignántes? * aut quis stabit mecum advérsus operántes iniquitátem?
93:17 Nisi quia Dóminus adjúvit me: * paulo minus habitásset in inférno ánima mea.
93:18 Si dicébam: Motus est pes meus: * misericórdia tua, Dómine, adjuvábat me.
93:19 Secúndum multitúdinem dolórum meórum in corde meo: * consolatiónes tuæ lætificavérunt ánimam meam.
93:20 Numquid adhǽret tibi sedes iniquitátis: * qui fingis labórem in præcépto?
93:21 Captábunt in ánimam justi: * et sánguinem innocéntem condemnábunt.
93:22 Et factus est mihi Dóminus in refúgium: * et Deus meus in adjutórium spei meæ.
93:23 Et reddet illis iniquitátem ipsórum: et in malítia eórum dispérdet eos: * dispérdet illos Dóminus, Deus noster.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 93(12-23) [2]
93:12 Lykkelig den mand, du tugter, Herre, * og som du belærer efter din lov,
93:13 Så du giver ham fred for onde dage, * indtil graven graves for den uretfærdige.
93:14 For Herren forkaster ikke sit folk * og svigter ikke sin ejendom;
93:15 Retten kommer på ny til sin ret, * og alle de oprigtige skal følge den.
93:16 Hvem står sammen med mig mod de onde? * Hvem står på min side mod forbryderne?
93:17 Var Herren ikke kommet mig til hjælp, * havde jeg snart fået bolig i tavshedens land.
93:18 Når jeg sagde: Min fod vakler, * så støttede din trofasthed mig, Herre.
93:19 Når urolige tanker tog til i mit indre, * så gjorde din trøst mig glad.
93:20 Skulle du have fællesskab med ondskabens domstol, * som skaber lidelse i strid med loven?
93:21 De angriber den retfærdige * og dømmer det uskyldige blod skyldigt.
93:22 Men Herren blev min borg, * min Gud blev min tilflugtsklippe.
93:23 Han lod deres uret komme over dem selv og tilintetgjorde dem i deres ondskab. * Herren, vor Gud, tilintetgjorde dem.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 107 [3]
107:2 Parátum cor meum, Deus, parátum cor meum: * cantábo, et psallam in glória mea.
107:3 Exsúrge, glória mea, exsúrge, psaltérium et cíthara: * exsúrgam dilúculo.
107:4 Confitébor tibi in pópulis, Dómine: * et psallam tibi in natiónibus.
107:5 Quia magna est super cælos misericórdia tua: * et usque ad nubes véritas tua:
107:6 Exaltáre super cælos, Deus, et super omnem terram glória tua: * ut liberéntur dilécti tui.
107:7 Salvum fac déxtera tua, et exáudi me: * Deus locútus est in sancto suo:
107:8 Exsultábo, et dívidam Síchimam, * et convállem tabernaculórum dimétiar.
107:9 Meus est Gálaad, et meus est Manásses: * et Éphraim suscéptio cápitis mei.
107:10 Juda rex meus: * Moab lebes spei meæ.
107:10 In Idumǽam exténdam calceaméntum meum: * mihi alienígenæ amíci facti sunt.
107:11 Quis dedúcet me in civitátem munítam? * quis dedúcet me usque in Idumǽam?
107:12 Nonne tu, Deus, qui repulísti nos, * et non exíbis, Deus, in virtútibus nostris?
107:13 Da nobis auxílium de tribulatióne: * quia vana salus hóminis.
107:14 In Deo faciémus virtútem: * et ipse ad níhilum dedúcet inimícos nostros.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exaltáre, Dómine, qui júdicas terram, redde retributiónem supérbis.
|
Psalm 107 [3]
107:2 Mit hjerte er trygt, Gud, mit hjerte er trygt, * jeg vil synge og spille.
107:3 Vågn op, min sjæl, vågn op, harpe og citer, * jeg vil vække morgenrøden.
107:4 Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, * jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
107:5 For din godhed når helt op til himlen, * din troskab til skyerne.
107:6 Løft dig højt over himlen, Gud, lad din herlighed komme over hele jorden! * Giv sejr med din højre hånd, svar mig,
107:7 Så dine yndlinge bliver reddet. * Gud har talt i sin helligdom:
107:8 Med jubel vil jeg udstykke Sikems land * og udmåle Sukkots dal.
107:9 Gilead tilhører mig, Manasse tilhører mig, * Efraim er min hjelm,
107:10 Juda er mit scepter. * Moab er mit vaskefad,
107:10 På Edom kaster jeg min sko, * jeg triumferer over Filistæa.
107:11 Hvem skal føre mig til den befæstede by, * hvem skal lede mig til Edom?
107:12 Du har jo forstødt os, Gud, * du drager ikke ud med vore hære.
107:13 Bring os hjælp mod fjenden, * menneskers hjælp er intet værd.
107:14 Ved Guds hjælp vinder vi sejr, * han tramper vore fjender ned.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lift up thyself, O Lord, thou that judgest the earth: render retribution to the proud.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Psalterio secundum diem}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.
℟.br. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Qui sedes ad déxteram Patris.
℟. Miserére nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Exsúrge, Christe, ádjuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
|
Chapter Responsory Verse {from the Psalter for the day of the week}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Thou, who sittest at the right hand of the Father.
℟. Have mercy on us.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
|
Preces Dominicales et Feriales {habentur}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
« Credo » dicitur secreto usque ad « Carnis resurrectiónem. »
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum.
℣. Carnis resurrectiónem.
℟. Vitam ætérnam. Amen.
℣. Et ego ad te, Dómine, clamávi.
℟. Et mane orátio mea prævéniet te.
℣. Repleátur os meum laude.
℟. Ut cantem glóriam tuam, tota die magnitúdinem tuam.
℣. Dómine, avérte fáciem tuam a peccátis meis.
℟. Et omnes iniquitátes meas dele.
℣. Cor mundum crea in me, Deus.
℟. Et spíritum rectum ínnova in viscéribus meis.
℣. Ne projícias me a fácie tua.
℟. Et spíritum sanctum tuum ne áuferas a me.
℣. Redde mihi lætítiam salutáris tui.
℟. Et spíritu principáli confírma me.
|
Sunday and Weekday Intercessions {included}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
"Credo" is said silently until "The resurrection of the body."
I believe in God, the Father almighty, Creator of heaven and earth. And in Jesus Christ, his only Son, our Lord; who was conceived by the Holy Ghost, born of the Virgin Mary, suffered under Pontius Pilate, was crucified, died and was buried: he descended into hell; the third day he arose again from the dead; he ascended into heaven; sitteth at the right hand of God the Father almighty: from thence he shall come to judge the living and the dead. I believe in the Holy Ghost, the holy catholic Church, the communion of Saints, the forgiveness of sins.
℣. The resurrection of the body.
℟. And life everlasting. Amen.
℣. But I, O Lord, have cried unto thee:
℟. And in the morning my prayer shall rise to thee
℣. Let my mouth be filled with praise
℟. That I may sing thy glory and thy greatness all the day long.
℣. O Lord, turn away thy face from my sins
℟. And blot out all my iniquities.
℣. Create a clean heart in me, O God
℟. And renew a right spirit within me.
℣. Cast me not away from thy presence
℟. And take not thy Holy Spirit from me.
℣. Restore unto me the joy of thy salvation
℟. And strengthen me with a perfect spirit.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Preces Dominicales et Feriales {habentur}
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Joánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Joánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, ✠ absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
℣. Dignáre, Dómine, die isto.
℟. Sine peccáto nos custodíre.
℣. Miserére nostri, Dómine.
℟. Miserére nostri.
℣. Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos.
℟. Quemádmodum sperávimus in te.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
|
Sunday and Weekday Intercessions {included}
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
℣. Vouchsafe, O Lord,
℟. To keep us this day without sin.
℣. O Lord, have mercy upon us.
℟. Have mercy upon us.
℣. O Lord, let thy mercy lighten upon us.
℟. As our trust is in thee.
℣. O Lord, hear my prayer,
℟. And let my cry come unto thee.
|
Orationes
secunda 'Domine, exaudi' omittitur
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium hujus diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam justítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
|
Prayers
skip second 'O Lord, hear my prayer'
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Martyrologium (anticip.)
Prídie Idus Octóbris Luna quinta Anno Dómini 2018
Romæ, via Aurélia, natális beáti Callísti Primi, Papæ et Mártyris; qui, Alexándri Imperatóris jussu, diútius fame in cárcere cruciátus, et quotídie fústibus cæsus, tandem, præcipitátus e fenéstra domus in qua custodiebátur, atque in púteum demérsus, victóriæ triúmphum proméruit.
Arímini sancti Gaudéntii, Epíscopi et Mártyris.
Cæsaréæ, in Palæstína, sanctórum Carpónii, Evarísti et Prisciáni, fratrum beátæ Fortunátæ, qui, gládio juguláti, páriter martýrii corónam percepérunt.
Item sanctórum Saturníni et Lupi.
Cæsaréæ, in Palæstína, sanctæ Fortunátæ, Vírginis et Mártyris, ac prædicatórum Mártyrum Carpónii, Evarísti et Prisciáni soróris; quæ, in persecutióne Diocletiáni, post equúleum, ignes, béstias et ália torménta superáta, spíritum Deo réddidit. Ipsíus corpus póstea Neápolim, in Campánia, delátum fuit.
Tudérti, in Umbria, sancti Fortunáti Epíscopi, qui (ut beátus Gregórius Papa refert) in immúndis spirítibus effugándis imménsæ grátia virtútis emícuit.
Herbípoli, in Germánia, sancti Burchárdi, qui fuit primus illíus civitátis Epíscopus.
Brugis Flandrórum sancti Donatiáni, Rheménsis Epíscopi.
Tréviris sancti Rústici Epíscopi.
Lugdúni, in Gállia, sancti Justi, Epíscopi et Confessóris, miræ sanctitátis et prophétici spíritus viri; qui, Episcopátu demísso, in erémum Ægýpti, una cum Lectóre suo Viatóre, secéssit, ibíque, cum áliquot annos próximam Angelis egísset vitam, et dignus suórum labórum finis advenísset, corónam justítiæ perceptúrus migrávit ad Dóminum. Ipsíus sanctum corpus, una cum óssibus beáti Viatóris, qui ejúsdem Epíscopi fúerat miníster, Lugdúnum póstea quarto Nonas Septémbris delátum fuit.
Eódem die deposítio beáti Domínici Loricáti.
Arpíni, in Látio, sancti Bernárdi Confessóris.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
|
Martyrologium (anticip.)
October 14th 2018, the 5th day of the Moon, were born into the better life:
At Rome, upon the Aurelian Way, the blessed martyr Pope Callistus. By command of the Emperor Alexander he was long starved in prison, and cudgelled every day, then he was cast headlong out of a window of the house wherein he was warded, and drowned in a well, and so earned the triumph of victory.
At Caesarea, in Palestine, the holy Virgin and martyr Fortunata. In the persecution under the Emperor Diocletian she overcame the rack, fire, beasts, and other torments, and gave up her soul to God. Her body was brought later to Naples, in Campania.
Also the holy martyrs Carponius, Evaristus, and Priscian, brothers of the aforesaid Fortunata, who were slain with the sword, and so received their crown.
Also the holy martyrs Saturninus and Lupus.
At Rimini, (in the fourth century,) the holy martyr Gaudentius, Bishop (of that see.)
At Todi, the holy Bishop Fortunatus, who, as is stated by blessed Gregory, was distinguished by the grace of an extraordinary power in driving away unclean spirits.
At Wuerzburg, (in the eighth century,) holy Burchard, the first Bishop of that see.
At Brugge, in Flanders, (toward the end of the fourth century,) holy Donatian, Bishop of Reims.
At Trier, (in the sixth century,) holy Rusticus, Bishop (of that see.)
On the same day, (in the year 1060,) deceased blessed Dominic, called Loricatus, (that is, the mail-wearer, from the coat of mail which he wore as a penance.)
In Latium, the holy Confessor Bernard.
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum ejus.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adjuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
℣. Precious in the sight of the Lord
℟. Is the death of his saints.
Holy Mary and all the Saints, intercede for us with the Lord, our God, so that we may merit His help and salvation, who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi:
Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom.
Who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens. Amen.
Lectio brevis {ex Commune aut Festo}
Sap 10:10
Justum dedúxit Dóminus per vias rectas, et osténdit illi regnum Dei, et dedit illi sciéntiam sanctórum: honestávit illum in labóribus, et complévit labóres illíus.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace. Amen.
Short reading {from the Common or Feast}
Visd 10:10
Det var hende, der ledte den retfærdige ad rette vej, da han var på flugt for sin brors vrede. Hun viste ham Guds rige og gav ham kundskab om det hellige; hun gav ham velstand midt i hans slid og lod hans anstrengelser lykkes.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Conclusio
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
℣. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
℣. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Nunc, Sancte, nobis, Spíritus,
Unum Patri cum Fílio,
Dignáre promptus íngeri
Nostro refúsus péctori.
Os, lingua, mens, sensus, vigor
Confessiónem pérsonent.
Flamméscat igne cáritas,
Accéndat ardor próximos.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Come Holy Ghost who ever One
Art with the Father and the Son,
It is the hour, our souls possess
With thy full flood of holiness.
Let flesh and heart and lips and mind
Sound forth our witness to mankind;
And love light up our mortal frame,
Till others catch the living flame.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Clamor meus,
Psalmus 101(2-13) [1]
101:2 Dómine, exáudi oratiónem meam: * et clamor meus ad te véniat.
101:3 Non avértas fáciem tuam a me: * in quacúmque die tríbulor, inclína ad me aurem tuam.
101:3 In quacúmque die invocávero te, * velóciter exáudi me.
101:4 Quia defecérunt sicut fumus dies mei: * et ossa mea sicut crémium aruérunt.
101:5 Percússus sum ut fænum, et áruit cor meum: * quia oblítus sum comédere panem meum.
101:6 A voce gémitus mei * adhǽsit os meum carni meæ.
101:7 Símilis factus sum pellicáno solitúdinis: * factus sum sicut nyctícorax in domicílio.
101:8 Vigilávi, * et factus sum sicut passer solitárius in tecto.
101:9 Tota die exprobrábant mihi inimíci mei: * et qui laudábant me, advérsum me jurábant.
101:10 Quia cínerem tamquam panem manducábam, * et potum meum cum fletu miscébam.
101:11 A fácie iræ et indignatiónis tuæ: * quia élevans allisísti me.
101:12 Dies mei sicut umbra declinavérunt: * et ego sicut fænum árui.
101:13 Tu autem, Dómine, in ætérnum pérmanes: * et memoriále tuum in generatiónem et generatiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Let my cry reach unto thee, O Lord:
Psalm 101(2-13) [1]
101:2 Herre, hør min bøn, * lad mit råb om hjælp nå dig.
101:3 Skjul ikke dit ansigt for mig, * når jeg er i nød. Vend dit øre mod mig,
101:3 Svar mig i hast, * når jeg råber!
101:4 For mine dage svinder som røg, * og mine knogler brænder som ild;
101:5 Mit hjerte er som græs, der svides og visner. * Jeg er hørt op med at spise mit brød,
101:6 For jeg må sukke dybt, * jeg er kun skind og ben.
101:7 Jeg ligner alliken i ørkenen, * jeg er som uglen i ruinerne;
101:8 Når jeg ligger vågen, * er jeg som en enlig fugl på et tag.
101:9 Dagen lang håner mine fjender mig, * de spotter mig og bruger mit navn til forbandelse.
101:10 Jeg må spise aske som brød * og blande mit vand med tårer.
101:11 Det skyldes din harme og vrede; * du løftede mig op og kastede mig bort.
101:12 Mine dage er som skyggen, der hælder, * og jeg må visne som græs.
101:13 Men du, Herre, troner for evigt, * dit ry består i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 101(14-23) [2]
101:14 Tu exsúrgens miseréberis Sion: * quia tempus miseréndi ejus, quia venit tempus.
101:15 Quóniam placuérunt servis tuis lápides ejus: * et terræ ejus miserebúntur.
101:16 Et timébunt gentes nomen tuum, Dómine, * et omnes reges terræ glóriam tuam.
101:17 Quia ædificávit Dóminus Sion: * et vidébitur in glória sua.
101:18 Respéxit in oratiónem humílium: * et non sprevit precem eórum.
101:19 Scribántur hæc in generatióne áltera: * et pópulus, qui creábitur, laudábit Dóminum:
101:20 Quia prospéxit de excélso sancto suo: * Dóminus de cælo in terram aspéxit:
101:21 Ut audíret gémitus compeditórum: * ut sólveret fílios interemptórum:
101:22 Ut annúntient in Sion nomen Dómini: * et laudem ejus in Jerúsalem.
101:23 In conveniéndo pópulos in unum, * et reges ut sérviant Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 101(14-23) [2]
101:14 Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion, * for det er tid at vise nåde, ja, tiden er kommet.
101:15 Dine tjenere elsker Zions sten * og ynkes over dens ruindynger.
101:16 Folkene skal frygte Herrens navn, * alle jordens konger skal frygte din herlighed.
101:17 For Herren genopbygger Zion, * han viser sig i sin herlighed.
101:18 Han vender sig til de nøgnes bøn, * han afviser ikke deres bøn.
101:19 Det skal skrives ned til den kommende slægt, * det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
101:20 For Herren ser ned fra sin høje helligdom, fra himlen ser han ned til jorden;
101:21 Han hører fangernes stønnen, * han sætter de dødsdømte i frihed.
101:22 Herrens navn skal forkyndes på Zion, * hans lovsang lyde i Jerusalem,
101:23 Når folk og riger samles * for at dyrke Herren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 101(24-29) [3]
101:24 Respóndit ei in via virtútis suæ: * Paucitátem diérum meórum núntia mihi.
101:25 Ne révoces me in dimídio diérum meórum: * in generatiónem et generatiónem anni tui.
101:26 Inítio tu, Dómine, terram fundásti: * et ópera mánuum tuárum sunt cæli.
101:27 Ipsi períbunt, tu autem pérmanes: * et omnes sicut vestiméntum veteráscent.
101:28 Et sicut opertórium mutábis eos, et mutabúntur: * tu autem idem ipse es, et anni tui non defícient.
101:29 Fílii servórum tuórum habitábunt: * et semen eórum in sǽculum dirigétur.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Clamor meus, Dómine, ad te pervéniat: non avértas fáciem tuam a me.
|
Psalm 101(24-29) [3]
101:24 Han har lammet min livskraft, * han har afkortet mine dage.
101:25 Jeg siger: Min Gud, ryk mig ikke op midt i livet; * dine år varer i slægt efter slægt.
101:26 I ældgamle dage grundlagde du jorden, * himlen er dine hænders værk.
101:27 De går til grunde, men du består; * de slides alle op som klæder,
101:28 Du skifter dem ud som en klædning. De skiftes ud, * men du er den samme, dine år får aldrig ende.
101:29 Dine tjeneres børn skal bo i tryghed, * deres efterkommere bestå for dit ansigt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let my cry reach unto thee, O Lord: turn not away thy face from me.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 31:8-9
Beátus vir, qui invéntus est sine mácula, et qui post aurum non ábiit, nec sperávit in pecúnia et thesáuris. Quis est hic, et laudábimus eum? fecit enim mirabília in vita sua.
℟. Deo grátias.
℟.br. Amávit eum Dóminus, * Et ornávit eum.
℟. Amávit eum Dóminus, * Et ornávit eum.
℣. Stolam glóriæ índuit eum.
℟. Et ornávit eum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Amávit eum Dóminus, * Et ornávit eum.
℣. Os justi meditábitur sapiéntiam.
℟. Et lingua ejus loquétur judícium.
|
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Sir 31:8-9
Lykkelig den rige, som blev fundet udadlelig, og som ikke løb efter guldet. Vis os ham, så vi kan prise ham lykkelig, for han har gjort noget underfuldt i sit folk!
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Herren elskede ham * og smykkede ham.
℟. Herren elskede ham * og smykkede ham.
℣. Og iførte ham herlige klæder.
℟. Og smykkede ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Herren elskede ham * og smykkede ham.
℣. Den retfærdiges mund forkynder visdom.
℟. Hans tunge siger, hvad der er ret.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum regem Eduárdum Confessórem tuum æternitátis glória coronásti: fac nos, quǽsumus; ita eum venerári in terris, ut cum eo regnáre possímus in cælis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who hast set upon the head of thy blessed Confessor King Edward a crown of everlasting glory, grant unto us, we beseech thee, so to use our reverence for him here upon earth, as to make the same a mean whereby to come to reign with him hereafter in heaven.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Rector potens, verax Deus,
Qui témperas rerum vices,
Splendóre mane illúminas,
Et ígnibus merídiem:
Exstíngue flammas lítium,
Aufer calórem nóxium,
Confer salútem córporum,
Verámque pacem córdium.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
O God of truth, O Lord of might,
Who orderest time and change aright,
Who send’st the early morning ray,
And light’st the glow of perfect day:
Extinguish thou each sinful fire,
And banish every ill desire;
And while thou keep’st the body whole,
Shed forth thy peace upon the soul.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Dómine, Deus meus.
Psalmus 103(1-12) [1]
103:1 Bénedic, ánima mea, Dómino: * Dómine, Deus meus, magnificátus es veheménter.
103:1 Confessiónem, et decórem induísti: * amíctus lúmine sicut vestiménto:
103:2 Exténdens cælum sicut pellem: * qui tegis aquis superióra ejus.
103:3 Qui ponis nubem ascénsum tuum: * qui ámbulas super pennas ventórum.
103:4 Qui facis ángelos tuos, spíritus: * et minístros tuos ignem uréntem.
103:5 Qui fundásti terram super stabilitátem suam: * non inclinábitur in sǽculum sǽculi.
103:6 Abýssus, sicut vestiméntum, amíctus ejus: * super montes stabunt aquæ.
103:7 Ab increpatióne tua fúgient: * a voce tonítrui tui formidábunt.
103:8 Ascéndunt montes: et descéndunt campi * in locum, quem fundásti eis.
103:9 Términum posuísti, quem non transgrediéntur: * neque converténtur operíre terram.
103:10 Qui emíttis fontes in convállibus: * inter médium móntium pertransíbunt aquæ.
103:11 Potábunt omnes béstiæ agri: * exspectábunt ónagri in siti sua.
103:12 Super ea vólucres cæli habitábunt: * de médio petrárum dabunt voces.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. O Lord, my God,
Psalm 103(1-12) [1]
103:1 Min sjæl, pris Herren! * Herre, min Gud, du er stor!
103:1 Du er klædt i højhed og pragt; * du hyller dig i lys som en kappe,
103:2 Du spænder himlen ud som en teltdug. * Du rejser din højsal i vandene,
103:3 Du gør skyerne til din vogn * og farer frem på vindens vinger.
103:4 Du gør vindene til dine sendebud, * og den flammende ild til dine tjenere.
103:5 Jorden gav du sin faste grundvold, * den rokkes aldrig i evighed.
103:6 Urdybet dækkede den som en dragt, * vandet stod op over bjergene.
103:7 Det flygtede for din trussel, * skræmt af din torden løb det sin vej
103:8 Op over bjerge og ned gennem dale * til det sted, du havde fastsat for det.
103:9 Du satte en grænse, det ikke må overskride, * det skal ikke dække jorden igen.
103:10 Du lader kilder springe frem i dalene, * mellem bjergene baner de sig vej,
103:11 De giver vand til alle de vilde dyr, * vildæsler får slukket deres tørst.
103:12 Ved bredden bygger himlens fugle deres rede, * på grenene sidder de og kvidrer.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 103(13-23) [2]
103:13 Rigans montes de superióribus suis: * de fructu óperum tuórum satiábitur terra:
103:14 Prodúcens fænum juméntis, * et herbam servitúti hóminum:
103:14 Ut edúcas panem de terra: * et vinum lætíficet cor hóminis:
103:15 Ut exhílaret fáciem in óleo: * et panis cor hóminis confírmet.
103:16 Saturabúntur ligna campi, et cedri Líbani, quas plantávit: * illic pásseres nidificábunt.
103:17 Heródii domus dux est eórum: * montes excélsi cervis: petra refúgium herináciis.
103:19 Fecit lunam in témpora: * sol cognóvit occásum suum.
103:20 Posuísti ténebras, et facta est nox: * in ipsa pertransíbunt omnes béstiæ silvæ.
103:21 Cátuli leónum rugiéntes, ut rápiant, * et quǽrant a Deo escam sibi.
103:22 Ortus est sol, et congregáti sunt: * et in cubílibus suis collocabúntur.
103:23 Exíbit homo ad opus suum: * et ad operatiónem suam usque ad vésperum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 103(13-23) [2]
103:13 Du vander bjergene fra din højsal, * jorden mættes med frugten af dit værk.
103:14 Græs lader du gro til kvæget, * og planter til tjeneste for mennesker,
103:14 Så der frembringes brød af jorden * og vin, der giver mennesker glæde.
103:15 Deres ansigt glinser af olie, * og brødet giver mennesket nye kræfter.
103:16 Herrens træer mættes, Libanons cedertræer, som han har plantet. * I dem bygger fuglene rede,
103:17 I enebærtræerne har storken sin bolig. * I de høje bjerge holder stenbukken til, i klipperne er grævlingens skjul.
103:19 Du skabte månen til festtiderne, * og solen kender sin nedgang.
103:20 Når du sender mørket, bliver det nat, * og skovens vilde dyr rører på sig.
103:21 Løverne brøler efter bytte * og kræver deres føde fra Gud.
103:22 Når solen står op, søger de hjem * og lægger sig i deres huler.
103:23 Mennesket går ud til sin gerning * og arbejder, til det bliver aften.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 103(24-35) [3]
103:24 Quam magnificáta sunt ópera tua, Dómine! * ómnia in sapiéntia fecísti: impléta est terra possessióne tua.
103:25 Hoc mare magnum, et spatiósum mánibus: * illic reptília, quorum non est númerus.
103:26 Animália pusílla cum magnis: * illic naves pertransíbunt.
103:27 Draco iste, quem formásti ad illudéndum ei: * ómnia a te exspéctant ut des illis escam in témpore.
103:28 Dante te illis, cólligent: * aperiénte te manum tuam, ómnia implebúntur bonitáte.
103:29 Averténte autem te fáciem, turbabúntur: * áuferes spíritum eórum, et defícient, et in púlverem suum reverténtur.
103:30 Emíttes spíritum tuum, et creabúntur: * et renovábis fáciem terræ.
103:31 Sit glória Dómini in sǽculum: * lætábitur Dóminus in opéribus suis:
103:32 Qui réspicit terram, et facit eam trémere: * qui tangit montes, et fúmigant.
103:33 Cantábo Dómino in vita mea: * psallam Deo meo, quámdiu sum.
103:34 Jucúndum sit ei elóquium meum: * ego vero delectábor in Dómino.
103:35 Defíciant peccatóres a terra, et iníqui ita ut non sint: * bénedic, ánima mea, Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dómine, Deus meus magnificátus es veheménter.
|
Psalm 103(24-35) [3]
103:24 Hvor er dine værker mange, Herre! * Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk.
103:25 Her er det store og vidtstrakte hav, * med sit mylder, umuligt at tælle,
103:26 Både små og store dyr! * Dér sejler skibene,
103:27 Dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det. * Alle har det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid;
103:28 Du giver dem, og de samler op, * du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;
103:29 Du skjuler ansigtet, og de forfærdes, * du tager deres ånd bort, og de dør og bliver til jord igen;
103:30 Du sender din ånd, og der skabes liv, * du gør jorden ny.
103:31 Herrens herlighed skal vare evigt, * Herren skal glæde sig over sine værker.
103:32 Blot han ser på jorden, skælver den, * blot han rører ved bjergene, ryger de.
103:33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, * jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
103:34 Gid mit digt må være ham til behag, * jeg har min glæde i Herren.
103:35 Gid synderne må udryddes fra jorden, og de ugudelige ikke længere være til! * Min sjæl, pris Herren!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord, my God, thou art exceedingly great.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 39:6
Justus cor suum trádidit ad vigilándum dilúculo ad Dóminum, qui fecit illum, et in conspéctu Altíssimi deprecábitur.
℟. Deo grátias.
℟.br. Os justi * Meditábitur sapiéntiam.
℟. Os justi * Meditábitur sapiéntiam.
℣. Et lingua ejus loquétur judícium.
℟. Meditábitur sapiéntiam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Os justi * Meditábitur sapiéntiam.
℣. Lex Dei ejus in corde ipsíus.
℟. Et non supplantabúntur gressus ejus.
|
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Sir 39:5
Den retfærdige lægger vægt på at stå tidligt op og søge Herren, sin skaber, og han beder til den Højeste.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Den retfærdiges mund * forkynder visdom.
℟. Den retfærdiges mund * forkynder visdom.
℣. Hans tunge siger, hvad der er ret.
℟. Forkynder visdom.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Den retfærdiges mund * forkynder visdom.
℣. Han har sin Guds lov i hjertet.
℟. Hans skridt vakler ikke.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum regem Eduárdum Confessórem tuum æternitátis glória coronásti: fac nos, quǽsumus; ita eum venerári in terris, ut cum eo regnáre possímus in cælis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who hast set upon the head of thy blessed Confessor King Edward a crown of everlasting glory, grant unto us, we beseech thee, so to use our reverence for him here upon earth, as to make the same a mean whereby to come to reign with him hereafter in heaven.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Rerum, Deus, tenax vigor,
Immótus in te pérmanens,
Lucis diúrnæ témpora
Succéssibus detérminans:
Largíre lumen véspere,
Quo vita nusquam décidat,
Sed prǽmium mortis sacræ
Perénnis instet glória.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
O strength and stay upholding all creation,
Who ever dost thyself unmoved abide,
Yet day by day the light in due gradation
From hour to hour through all its changes guide:
Grant to life’s day a calm unclouded ending,
An eve untouched by shadows of decay,
The brightness of a holy death-bed blending
With dawning glories of th’ eternal day.
Hear us, O Father, gracious and forgiving,
And thou, O Christ, the co-eternal Word,
Who, with the Holy Ghost, by all things living
Now and to endless ages art adored.
Amen.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Ne tacúeris Deus,
Psalmus 108(2-13) [1]
108:2 Deus, laudem meam ne tacúeris: * quia os peccatóris, et os dolósi super me apértum est.
108:3 Locúti sunt advérsum me lingua dolósa, et sermónibus ódii circumdedérunt me: * et expugnavérunt me gratis.
108:4 Pro eo ut me dilígerent, detrahébant mihi: * ego autem orábam.
108:5 Et posuérunt advérsum me mala pro bonis: * et ódium pro dilectióne mea.
108:6 Constítue super eum peccatórem: * et diábolus stet a dextris ejus.
108:7 Cum judicátur, éxeat condemnátus: * et orátio ejus fiat in peccátum.
108:8 Fiant dies ejus pauci: * et episcopátum ejus accípiat alter.
108:9 Fiant fílii ejus órphani: * et uxor ejus vídua.
108:10 Nutántes transferántur fílii ejus, et mendícent: * et eiciántur de habitatiónibus suis.
108:11 Scrutétur fænerátor omnem substántiam ejus: * et dirípiant aliéni labóres ejus.
108:12 Non sit illi adjútor: * nec sit qui misereátur pupíllis ejus.
108:13 Fiant nati ejus in intéritum: * in generatióne una deleátur nomen ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. O God, be thou not silent.
Psalm 108(2-13) [1]
108:2 Min lovsangs Gud, vær ikke tavs, * for deres gudløse og falske mund har de åbnet imod mig,
108:3 De taler om mig med løgnetunge. De omringer mig med hadefulde ord * og angriber mig uden grund.
108:4 Til trods for min kærlighed anklager de mig, * og jeg er sat under tiltale.
108:5 De gengælder mig godt med ondt, * kærlighed med had:
108:6 Stil en uretfærdig op imod ham, * lad en anklager stå frem ved hans højre side.
108:7 Men når dommen fældes, går han skyldig bort, * og hans anklage bliver til en synd.
108:8 Hans dage skal blive få, * og en anden skal overtage hans embede.
108:9 Hans børn skal blive faderløse, * og hans hustru enke.
108:10 Hans børn skal strejfe om og tigge * og gå og lede i ruinerne.
108:11 Ågerkarle skal tilrane sig alt, hvad han ejer, * fremmede skal plyndre hans rigdom.
108:12 Ingen skal vise ham godhed * eller forbarme sig over hans faderløse børn.
108:13 Hans efterkommere skal udryddes, * deres navn udslettes i næste slægtled.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 108(14-21) [2]
108:14 In memóriam rédeat iníquitas patrum ejus in conspéctu Dómini: * et peccátum matris ejus non deleátur.
108:15 Fiant contra Dóminum semper, et dispéreat de terra memória eórum: * pro eo quod non est recordátus fácere misericórdiam.
108:17 Et persecútus est hóminem ínopem, et mendícum, * et compúnctum corde mortificáre.
108:18 Et diléxit maledictiónem, et véniet ei: * et nóluit benedictiónem, et elongábitur ab eo.
108:18 Et índuit maledictiónem sicut vestiméntum, * et intrávit sicut aqua in interióra ejus, et sicut óleum in óssibus ejus.
108:19 Fiat ei sicut vestiméntum, quo operítur: * et sicut zona, qua semper præcíngitur.
108:20 Hoc opus eórum, qui détrahunt mihi apud Dóminum: * et qui loquúntur mala advérsus ánimam meam.
108:21 Et tu, Dómine, Dómine, fac mecum propter nomen tuum: * quia suávis est misericórdia tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 108(14-21) [2]
108:14 Herren skal huske hans fædres skyld, * hans moders synd skal ikke slettes.
108:15 Herren skal altid have det for øje, og han skal udslette deres navn på jorden. * Det sker, fordi han glemte at vise godhed,
108:17 Han forfulgte den hjælpeløse og fattige * og ville dræbe den modløse.
108:18 Han elskede forbandelse, lad den komme over ham! * Han brød sig ikke om velsignelse, lad den være fjern fra ham!
108:18 Han klædte sig i forbandelse som i en dragt, * lad den trænge ind i hans krop som vand, i hans knogler som olie;
108:19 Lad den være som en klædning, han hyller sig i, * som et bælte, han altid har om sig.
108:20 Dette skal Herren gøre mod mine anklagere, * mod dem, der taler ondt imod mig.
108:21 Du, Gud Herre, tag dig af mig for dit navns skyld, * for du er god og trofast.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 108(22-31) [3]
108:22 Líbera me quia egénus, et pauper ego sum: * et cor meum conturbátum est intra me.
108:23 Sicut umbra cum declínat, ablátus sum: * et excússus sum sicut locústæ.
108:24 Génua mea infirmáta sunt a jejúnio: * et caro mea immutáta est propter óleum.
108:25 Et ego factus sum oppróbrium illis: * vidérunt me, et movérunt cápita sua.
108:26 Ádjuva me, Dómine, Deus meus: * salvum me fac secúndum misericórdiam tuam.
108:27 Et sciant quia manus tua hæc: * et tu, Dómine, fecísti eam.
108:28 Maledícent illi, et tu benedíces: * qui insúrgunt in me, confundántur: servus autem tuus lætábitur.
108:29 Induántur qui détrahunt mihi, pudóre: * et operiántur sicut diplóide confusióne sua.
108:30 Confitébor Dómino nimis in ore meo: * et in médio multórum laudábo eum.
108:31 Quia ástitit a dextris páuperis, * ut salvam fáceret a persequéntibus ánimam meam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ne tacúeris Deus, quia sermónibus ódii circumdedérunt me.
|
Psalm 108(22-31) [3]
108:22 Red mig, for jeg er fattig og hjælpeløs, * og mit hjerte skælver i brystet.
108:23 Jeg svinder bort som den hældende skygge, * jeg bliver rystet af som en græshoppe.
108:24 Mine knæ vakler, fordi jeg faster, * min krop tørrer ind af mangel på salve.
108:25 Jeg er blevet til spot for dem, * når de ser mig, ryster de på hovedet.
108:26 Hjælp mig, Herre min Gud, * frels mig i din trofasthed,
108:27 Så de forstår, at det er din hånd, * at det er dig, Herre, der griber ind.
108:28 De forbander, men du velsigner. * Lad mine modstandere beskæmmes, og din tjener glæde sig!
108:29 Lad mine anklagere klæde sig i skændsel * og hylle sig i skam som i en kappe!
108:30 Højlydt vil jeg takke Herren, * blandt de mange vil jeg lovprise ham,
108:31 For han står på den fattiges side * for at frelse ham fra dem, der vil dømme ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O God, be thou not silent for the mouth of the wicked man is opened against me.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Sap 10:10
Justum dedúxit Dóminus per vias rectas, et osténdit illi regnum Dei, et dedit illi sciéntiam sanctórum: honestávit illum in labóribus, et complévit labóres illíus.
℟. Deo grátias.
℟.br. Lex Dei ejus * In corde ipsíus.
℟. Lex Dei ejus * In corde ipsíus.
℣. Et non supplantabúntur gressus ejus.
℟. In corde ipsíus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Lex Dei ejus * In corde ipsíus.
℣. Justum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
|
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Visd 10:10
Det var hende, der ledte den retfærdige ad rette vej, da han var på flugt for sin brors vrede. Hun viste ham Guds rige og gav ham kundskab om det hellige; hun gav ham velstand midt i hans slid og lod hans anstrengelser lykkes.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Han har sin Guds lov * i hjertet.
℟. Han har sin Guds lov * i hjertet.
℣. Hans skridt vakler ikke.
℟. I hjertet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Han har sin Guds lov * i hjertet.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui beátum regem Eduárdum Confessórem tuum æternitátis glória coronásti: fac nos, quǽsumus; ita eum venerári in terris, ut cum eo regnáre possímus in cælis.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who hast set upon the head of thy blessed Confessor King Edward a crown of everlasting glory, grant unto us, we beseech thee, so to use our reverence for him here upon earth, as to make the same a mean whereby to come to reign with him hereafter in heaven.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi, antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Benedíctus Dóminus. ‡
Psalmus 143(1-8) [1]
143:1 Benedíctus Dóminus, ‡ Deus meus, qui docet manus meas ad prǽlium, * et dígitos meos ad bellum.
143:2 Misericórdia mea, et refúgium meum: * suscéptor meus, et liberátor meus:
143:2 Protéctor meus, et in ipso sperávi: * qui subdit pópulum meum sub me.
143:3 Dómine, quid est homo, quia innotuísti ei? * aut fílius hóminis, quia réputas eum?
143:4 Homo vanitáti símilis factus est: * dies ejus sicut umbra prætéreunt.
143:5 Dómine, inclína cælos tuos, et descénde: * tange montes, et fumigábunt.
143:6 Fúlgura coruscatiónem, et dissipábis eos: * emítte sagíttas tuas, et conturbábis eos.
143:7 Emítte manum tuam de alto, éripe me, et líbera me de aquis multis: * de manu filiórum alienórum.
143:8 Quorum os locútum est vanitátem: * et déxtera eórum, déxtera iniquitátis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Benedíctus Dóminus suscéptor meus et liberátor meus.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Blessed be the Lord.
Psalm 143(1-8) [1]
143:1 Lovet være Herren, min klippe, som opøver mine hænder til kamp * og mine fingre til krig.
143:2 Min trofaste Gud og min borg, * min fæstning og min befrier,
143:2 Mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos, * han, som lægger folkene under mine fødder.
143:3 Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, * et menneskebarn, at du regner det for noget?
143:4 Mennesket ligner et vindpust, * dets dage er som en flygtende skygge.
143:5 Herre, sænk din himmel og stig ned, * rør ved bjergene, så de ryger.
143:6 Send dine lyn og spred fjenderne, * send dine pile og forfærd dem!
143:7 Ræk dine hænder ud fra det høje, befri mig og red mig fra de vældige vande, * fra de fremmedes magt;
143:8 Deres mund taler løgn, * deres højre hånd er falskheds hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Blessed be the Lord my support, and my deliverer.
|
Ant. Beátus pópulus.
Psalmus 143(9-15) [2]
143:9 Deus, cánticum novum cantábo tibi: * in psaltério decachórdo psallam tibi.
143:10 Qui das salútem régibus: * qui redemísti David, servum tuum, de gládio malígno: éripe me.
143:11 Et érue me de manu filiórum alienórum, quorum os locútum est vanitátem: * et déxtera eórum, déxtera iniquitátis:
143:12 Quorum fílii, sicut novéllæ plantatiónes * in juventúte sua.
143:12 Fíliæ eórum compósitæ: * circumornátæ ut similitúdo templi.
143:13 Promptuária eórum plena, * eructántia ex hoc in illud.
143:13 Oves eórum fœtósæ, abundántes in egréssibus suis: * boves eórum crassæ.
143:14 Non est ruína macériæ, neque tránsitus: * neque clamor in platéis eórum.
143:15 Beátum dixérunt pópulum, cui hæc sunt: * beátus pópulus, cujus Dóminus Deus ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Beátus pópulus cujus Dóminus Deus ejus.
|
Ant. Happy is that people.
Psalm 143(9-15) [2]
143:9 Gud, jeg vil synge en ny sang for dig, * på tistrenget harpe vil jeg spille for dig,
143:10 Du, som giver kongerne sejr * og befrier din tjener David. Befri mig fra det onde sværd,
143:11 Og red mig fra de fremmedes magt! Deres mund taler løgn, * deres højre hånd er falskheds hånd.
143:12 Vore sønner er som planter, der er fuldvoksne * i deres ungdom;
143:12 Vore døtre er som hjørnestolper, * udskåret til en paladsbygning.
143:13 Vore lagre er fulde * og rummer al slags forråd;
143:13 Vore får på markerne bliver til tusinder, titusinder; * vore okser er drægtige,
143:14 Der sker ingen uheld, de kælver ikke for tidligt. * Der lyder ikke klageråb på vore torve.
143:15 Lykkeligt det folk, der har det sådan, * lykkeligt det folk, der har Herren til Gud!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Happy is that people whose God is the Lord.
|
Ant. Magnus Dóminus.
Psalmus 144(1-7) [3]
144:1 Exaltábo te, Deus meus, rex: * et benedícam nómini tuo in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
144:2 Per síngulos dies benedícam tibi: * et laudábo nomen tuum in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
144:3 Magnus Dóminus, et laudábilis nimis: * et magnitúdinis ejus non est finis.
144:4 Generátio et generátio laudábit ópera tua: * et poténtiam tuam pronuntiábunt.
144:5 Magnificéntiam glóriæ sanctitátis tuæ loquéntur: * et mirabília tua narrábunt.
144:6 Et virtútem terribílium tuórum dicent: * et magnitúdinem tuam narrábunt.
144:7 Memóriam abundántiæ suavitátis tuæ eructábunt: * et justítia tua exsultábunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Magnus Dóminus et laudábilis nimis: et magnitúdinis ejus non est finis.
|
Ant. For the Lord is great.
Psalm 144(1-7) [3]
144:1 Jeg vil hylde dig, min Gud og konge, * jeg vil prise dit navn for evigt og altid.
144:2 Hver dag vil jeg prise dig, * jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
144:3 Herren er stor og højt lovprist, * ingen kan udforske hans storhed.
144:4 Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger * og fortæller om din vælde.
144:5 Om din højheds herlige pragt taler de, * jeg vil synge om dine undere.
144:6 Om din frygtindgydende styrke fortæller de, * jeg vil berette om din storhed.
144:7 De udbreder ryet om din store godhed * og jubler over din retfærdighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. For the Lord is great and exceedingly to be praised: His greatness has no end.
|
Ant. Suávis Dóminus.
Psalmus 144(8-13) [4]
144:8 Miserátor, et miséricors Dóminus: * pátiens, et multum miséricors.
144:9 Suávis Dóminus univérsis: * et miseratiónes ejus super ómnia ópera ejus.
144:10 Confiteántur tibi, Dómine, ómnia ópera tua: * et sancti tui benedícant tibi.
144:11 Glóriam regni tui dicent: * et poténtiam tuam loquéntur:
144:12 Ut notam fáciant fíliis hóminum poténtiam tuam: * et glóriam magnificéntiæ regni tui.
144:13 Regnum tuum regnum ómnium sæculórum: * et dominátio tua in omni generatióne et generatiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Suávis Dóminus univérsis: et miseratiónes ejus super ómnia ópera ejus.
|
Ant. The Lord is sweet.
Psalm 144(8-13) [4]
144:8 Herren er nådig og barmhjertig, * sen til vrede og rig på troskab.
144:9 Herren er god mod alle, * hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.
144:10 Alle dine skabninger, Herre, takker dig, * dine fromme priser dig.
144:11 De fortæller om dit herlige kongedømme * og taler om din styrke.
144:12 De vil kundgøre hans vælde for menneskene, * hans kongedømmes prægtige herlighed.
144:13 Dit kongedømme består i al evighed, * dit herredømme i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord is sweet to all: and his tender mercies are over all his works.
|
Ant. Fidélis Dóminus. ‡
Psalmus 144(14-21) [5]
144:14 Fidélis Dóminus ‡ in ómnibus verbis suis: * et sanctus in ómnibus opéribus suis.
144:14 Állevat Dóminus omnes qui córruunt: * et érigit omnes elísos.
144:15 Óculi ómnium in te sperant, Dómine: * et tu das escam illórum in témpore opportúno.
144:16 Áperis tu manum tuam: * et imples omne ánimal benedictióne.
144:17 Justus Dóminus in ómnibus viis suis: * et sanctus in ómnibus opéribus suis.
144:18 Prope est Dóminus ómnibus invocántibus eum: * ómnibus invocántibus eum in veritáte.
144:19 Voluntátem timéntium se fáciet: * et deprecatiónem eórum exáudiet: et salvos fáciet eos.
144:20 Custódit Dóminus omnes diligéntes se: * et omnes peccatóres dispérdet.
144:21 Laudatiónem Dómini loquétur os meum: * et benedícat omnis caro nómini sancto ejus in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Fidélis Dóminus in ómnibus verbis suis: et sanctus in ómnibus opéribus suis.
|
Ant. The Lord is faithful.
Psalm 144(14-21) [5]
144:14 Alle Herrens ord står fast, * han er trofast i alle sine gerninger.
144:14 Herren støtter alle, der falder, * og rejser alle de nedbøjede.
144:15 Alles øjne er rettet mod dig, * og du giver dem deres føde i rette tid.
144:16 Du åbner din hånd * og mætter alle skabninger med det, de ønsker.
144:17 Herren er retfærdig på alle sine veje, * han er trofast i alle sine gerninger.
144:18 Herren er nær ved alle, der råber til ham, * alle, der råber til ham i oprigtighed.
144:19 Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, * han hører deres råb om hjælp og frelser dem.
144:20 Herren beskytter alle dem, der elsker ham, * men alle de ugudelige udrydder han.
144:21 Min mund skal forkynde Herrens pris, * alle mennesker skal prise hans hellige navn, for evigt og altid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord is faithful in all his words: and holy in all his works.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Psalterio secundum diem}
Rom 11:33
O Altitúdo divitiárum sapiéntiæ, et sciéntiæ Dei, quam incomprehensibília sunt judícia ejus, et investigábiles viæ ejus!
℟. Deo grátias.
Hymnus
Jam sol recédit ígneus:
Tu, lux perénnis, Únitas,
Nostris, beáta Trínitas,
Infúnde lumen córdibus.
Te mane laudum cármine,
Te deprecámur véspere;
Dignéris ut te súpplices
Laudémus inter cǽlites.
Patri, simúlque Fílio,
Tibíque, Sancte Spíritus,
Sicut fuit, sit júgiter
Sæclum per omne glória.
Amen.
℣. Vespertína orátio ascéndat ad te, Dómine.
℟. Et descéndat super nos misericórdia tua.
|
Chapter Hymn Verse {from the Psalter for the day of the week}
Rom 11:33
O the depth of the riches of the wisdom and of the knowledge of God! How incomprehensible are his judgments, and how unsearchable his ways!
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
As fades the glowing orb of day,
To thee, great source of light, we pray;
Blest Three in One, to every heart
Thy beams of life and love impart.
At early dawn, at close of day,
To thee our vows we humbly pay;
May we, mid joys that never end,
With thy bright saints in homage bend.
To God the Father, and the Son,
And Holy Spirit, Three in One,
Be endless glory, as before
The world began, so evermore.
Amen.
℣. Let the evening prayer ascend unto thee, O Lord.
℟. And let there descend upon us thy mercy.
|
Canticum Magnificat {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Lugébat autem Judam.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lugébat autem Judam Israël planctu magno et dicébat: Quómodo cecidísti, potens in prǽlio, qui salvum faciébas pópulum Dómini?
|
Canticum Magnificat {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. God hath received.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. God hath received Israel his servant: as he spoke to our fathers, to Abraham and to his seed for ever.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Famíliam tuam, quǽsumus, Dómine, contínua pietáte custódi: ut a cunctis adversitátibus te protegénte, sit líbera; et in bonis áctibus tuo nómini sit devóta.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio S. Eduardi Regis Confessoris
Ant. Hic vir despíciens mundum et terréna, triúmphans, divítias cælo cóndidit ore, manu.
℣. Justum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
Orémus.
Deus, qui beátum regem Eduárdum Confessórem tuum æternitátis glória coronásti: fac nos, quǽsumus; ita eum venerári in terris, ut cum eo regnáre possímus in cælis.
Commemoratio S. Callisti Papæ et Martyris
Ant. Iste Sanctus pro lege Dei sui certávit usque ad mortem, et a verbis impiórum non tímuit: fundátus enim erat supra firmam petram.
℣. Glória et honóre coronásti eum, Dómine.
℟. Et constituísti eum super ópera mánuum tuárum.
Orémus.
Deus, qui nos cónspicis ex nostra infirmitáte defícere: ad amórem tuum nos misericórditer per Sanctórum tuórum exémpla restáura.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Lord, we beseech thee to keep thine household in continual godliness, that, through thy protection, it may be free from all adversities, and devoutly given to serve thee in good works, to the glory of thy Name.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Commemoration S. Eduardi Regis Confessoris
Ant. Lykkelig den mand, som ringeagtede jordiske og verdslige ting, og med mund og hånd har samlet sig skatte in himlen.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
Lad os bede.
O God, Who hast set upon the head of thy blessed Confessor King Edward a crown of everlasting glory, grant unto us, we beseech thee, so to use our reverence for him here upon earth, as to make the same a mean whereby to come to reign with him hereafter in heaven.
Commemoration S. Callisti Papae et Martyri
Ant. This man is holy for he hath striven for the law of his God even unto death, and hath not feared for the words of the ungodly; For he had his foundation upon a strong rock.
℣. Med herlighed og ære har du kronet ham, Herre.
℟. Du har gjort ham til hersker over dine hænders værk.
Lad os bede.
O God, Who seest that in our own weakness we do continually fall, make, in thy mercy, the examples of thy holy children a mean whereby to renew in us the love of thyself.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium{omittitur}
|
Suffrage{omit}
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Et si tunc terminetur Officium, dicitur tantum « Pater Noster » secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Og er Embedet således afsluttet, siges kun «Fadervor» tavst.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |
|
Ante Divinum officium |
Incipit
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
|
Start
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
℟. Amen.
|
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brødre: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Joánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Joánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, ✠ absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
|
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
℣. Omvend os, vor frelses Gud:
℟. Og stands din vrede mod os.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalms, antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Intret orátio mea.
Psalmus 87 [1]
87:2 Dómine, Deus salútis meæ: * in die clamávi, et nocte coram te.
87:3 Intret in conspéctu tuo orátio mea: * inclína aurem tuam ad precem meam:
87:4 Quia repléta est malis ánima mea: * et vita mea inférno appropinquávit.
87:5 Æstimátus sum cum descendéntibus in lacum: * factus sum sicut homo sine adjutório, inter mórtuos liber.
87:6 Sicut vulneráti dormiéntes in sepúlcris, quorum non es memor ámplius: * et ipsi de manu tua repúlsi sunt.
87:7 Posuérunt me in lacu inferióri: * in tenebrósis, et in umbra mortis.
87:8 Super me confirmátus est furor tuus: * et omnes fluctus tuos induxísti super me.
87:9 Longe fecísti notos meos a me: * posuérunt me abominatiónem sibi.
87:9 Tráditus sum, et non egrediébar: * óculi mei languérunt præ inópia.
87:10 Clamávi ad te, Dómine, tota die: * expándi ad te manus meas.
87:11 Numquid mórtuis fácies mirabília: * aut médici suscitábunt, et confitebúntur tibi?
87:12 Numquid narrábit áliquis in sepúlcro misericórdiam tuam, * et veritátem tuam in perditióne?
87:13 Numquid cognoscéntur in ténebris mirabília tua, * et justítia tua in terra obliviónis?
87:14 Et ego ad te, Dómine, clamávi: * et mane orátio mea prævéniet te.
87:15 Ut quid, Dómine, repéllis oratiónem meam: * avértis fáciem tuam a me?
87:16 Pauper sum ego, et in labóribus a juventúte mea: * exaltátus autem, humiliátus sum et conturbátus.
87:17 In me transiérunt iræ tuæ: * et terróres tui conturbavérunt me.
87:18 Circumdedérunt me sicut aqua tota die: * circumdedérunt me simul.
87:19 Elongásti a me amícum et próximum: * et notos meos a miséria.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms, antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. May my request.
Psalm 87 [1]
87:2 Herre, min frelses Gud, * dag og nat råber jeg til dig;
87:3 Lad min bøn nå dig, * vend dit øre mod min klage!
87:4 For min sjæl er mæt af ulykker, * mit liv er nået til dødsriget,
87:5 Jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, * jeg er blevet som en mand uden kraft. Blandt de døde er jeg spærret inde,
87:6 Som de dræbte, der ligger i graven, dem, du ikke længere husker, * for de er revet ud af din hånd.
87:7 Du har kastet mig i den dybe grav, * i det mørke dyb.
87:8 Din vrede hviler tungt på mig, * alle dine brændinger lader du skylle over mig.
87:9 Mine bekendte har du taget fra mig * og givet dem afsky for mig;
87:9 Jeg er spærret inde, jeg kan ikke komme ud. * Mit øje er sløvet af lidelser,
87:10 Hver dag råber jeg til dig, Herre, * og rækker mine hænder op imod dig.
87:11 Gør du undere for de døde? * Rejser dødninge sig og takker dig?
87:12 Fortæller de i graven om din troskab, * i underverdenen om din trofasthed?
87:13 Kender de i mørket til dine undere, * i glemselens land til din retfærdighed?
87:14 Jeg råber til dig om hjælp, Herre, * hver morgen kommer min bøn til dig.
87:15 Hvorfor har du forstødt mig, Herre, * hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
87:16 Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, * dine rædsler omgiver mig.
87:17 Din harme slår ind over mig, * dine grusomheder gør det af med mig;
87:18 De omslutter mig altid som vand * de slår sammen over mig.
87:19 Ven og frænde har du taget fra mig, * mine bekendte er borte i mørket.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 102(1-12) [2]
102:1 Bénedic, ánima mea, Dómino: * et ómnia, quæ intra me sunt, nómini sancto ejus.
102:2 Bénedic, ánima mea, Dómino: * et noli oblivísci omnes retributiónes ejus.
102:3 Qui propitiátur ómnibus iniquitátibus tuis: * qui sanat omnes infirmitátes tuas.
102:4 Qui rédimit de intéritu vitam tuam: * qui corónat te in misericórdia et miseratiónibus.
102:5 Qui replet in bonis desidérium tuum: * renovábitur ut áquilæ juvéntus tua:
102:6 Fáciens misericórdias Dóminus: * et judícium ómnibus injúriam patiéntibus.
102:7 Notas fecit vias suas Móysi, * fíliis Israël voluntátes suas.
102:8 Miserátor, et miséricors Dóminus: * longánimis, et multum miséricors.
102:9 Non in perpétuum irascétur: * neque in ætérnum comminábitur.
102:10 Non secúndum peccáta nostra fecit nobis: * neque secúndum iniquitátes nostras retríbuit nobis.
102:11 Quóniam secúndum altitúdinem cæli a terra: * corroborávit misericórdiam suam super timéntes se.
102:12 Quantum distat ortus ab occidénte: * longe fecit a nobis iniquitátes nostras.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 102(1-12) [2]
102:1 Min sjæl, pris Herren, * alt i mig skal prise hans hellige navn.
102:2 Min sjæl, pris Herren, * glem ikke hans velgerninger!
102:3 Han tilgiver al din skyld, * helbreder alle dine sygdomme.
102:4 Han udfrier dit liv fra graven, * han kroner dig med godhed og barmhjertighed.
102:5 Han mætter dit liv med gode gaver, * du bliver ung igen som en ørn.
102:6 Herren øver retfærdighed * og ret mod alle undertrykte.
102:7 Han kundgjorde Moses sine veje, * og israelitterne sine gerninger.
102:8 Herren er barmhjertig og nådig, * sen til vrede og rig på troskab.
102:9 Han anklager ikke for evigt * og vredes ikke for altid;
102:10 Han gengælder os ikke vore synder * og lønner os ikke efter vor skyld.
102:11 Så høj som himlen er over jorden, * så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
102:12 Så langt som øst ligger fra vest, * så langt har han fjernet vore synder fra os.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 102(13-22) [3]
102:13 Quómodo miserétur pater filiórum, misértus est Dóminus timéntibus se: * quóniam ipse cognóvit figméntum nostrum.
102:14 Recordátus est quóniam pulvis sumus: * homo, sicut fænum dies ejus, tamquam flos agri sic efflorébit.
102:16 Quóniam spíritus pertransíbit in illo, et non subsístet: * et non cognóscet ámplius locum suum.
102:17 Misericórdia autem Dómini ab ætérno, * et usque in ætérnum super timéntes eum.
102:17 Et justítia illíus in fílios filiórum, * his qui servant testaméntum ejus:
102:18 Et mémores sunt mandatórum ipsíus, * ad faciéndum ea.
102:19 Dóminus in cælo parávit sedem suam: * et regnum ipsíus ómnibus dominábitur.
102:20 Benedícite Dómino, omnes Ángeli ejus: * poténtes virtúte, faciéntes verbum illíus, ad audiéndam vocem sermónum ejus.
102:21 Benedícite Dómino, omnes virtútes ejus: * minístri ejus, qui fácitis voluntátem ejus.
102:22 Benedícite Dómino, ómnia ópera ejus: * in omni loco dominatiónis ejus, bénedic, ánima mea, Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Intret orátio mea in conspéctu tuo, Dómine.
|
Psalm 102(13-22) [3]
102:13 Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. * For han ved, at vi er skabt,
102:14 Husker på, at vi er støv. * Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster;
102:16 Når vinden blæser over det, er det der ikke mere, * dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.
102:17 Men Herrens troskab varer fra evighed * til evighed mod dem, der frygter ham,
102:17 Og hans retfærdighed mod børnenes børn, * mod dem, der holder hans pagt
102:18 Og husker hans bud * og følger dem.
102:19 Herren har grundfæstet sin trone i himlen, * han hersker som konge over alle.
102:20 Pris Herren, I hans engle, * I stærke krigere, der udfører hans befaling i lydighed mod hans ord.
102:21 Pris Herren, alle hans hære, * hans tjenere, der udfører hans vilje.
102:22 Pris Herren, alle hans skaberværker * overalt i hans rige. Min sjæl, pris Herren!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. May my request come before thee, O Lord.
|
Hymnus
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut pro tua cleméntia
Sis præsul et custódia.
Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Før dagens lys er helt forbi,
Alverdens skaber, beder vi,
At du med vanlig kærlighed
Vil se til os som vægter ned.
Lad ingen syndig drøm i nat
Og inter mørkets koglere
Er mærke på min sjæl få sat,
Men os fra Satans snare fri.
Bønhør os, Fader, nåderig,
Guds Søn, din Fader evigt lig,
Med Ånden ét i herlighed,
Højlovet i al evighed.
Amen.
|
Capitulum Responsorium Versus
Jer 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.
℟.br. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Redemísti nos, Dómine, Deus veritátis.
℟. Comméndo spíritum meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos.
|
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os: gå ikke fra os, Herre vor Gud.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
℟. Befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Vogt os, o Herre, som din øjesten.
℟. Skjul os i dine vingers skygge.
|
Canticum Nunc dimittis
Ant. Salva nos,
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis ✠ servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
|
Canticle Nunc dimittis
Ant. Frels du os,
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort ✠ * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Frels du os, Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile.
|
Preces Dominicales {habentur}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
« Credo » dicitur secreto usque ad « Carnis resurrectiónem. »
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum.
℣. Carnis resurrectiónem.
℟. Vitam ætérnam. Amen.
℣. Benedíctus es, Dómine, Deus patrum nostrórum.
℟. Et laudábilis et gloriósus in sǽcula.
℣. Benedicámus Patrem et Fílium cum Sancto Spíritu.
℟. Laudémus, et superexaltémus eum in sǽcula.
℣. Benedíctus es, Dómine, in firmaménto cæli.
℟. Et laudábilis, et gloriósus, et superexaltátus in sǽcula.
℣. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus.
℟. Amen.
℣. Dignáre, Dómine, nocte ista.
℟. Sine peccáto nos custodíre.
℣. Miserére nostri, Dómine.
℟. Miserére nostri.
℣. Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos.
℟. Quemádmodum sperávimus in te.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
|
Sunday Intercessions {included}
Sunday Intercessions
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
"Credo" is said silently until "The resurrection of the body."
I believe in God, the Father almighty, Creator of heaven and earth. And in Jesus Christ, his only Son, our Lord; who was conceived by the Holy Ghost, born of the Virgin Mary, suffered under Pontius Pilate, was crucified, died and was buried: he descended into hell; the third day he arose again from the dead; he ascended into heaven; sitteth at the right hand of God the Father almighty: from thence he shall come to judge the living and the dead. I believe in the Holy Ghost, the holy catholic Church, the communion of Saints, the forgiveness of sins.
℣. The resurrection of the body.
℟. And life everlasting. Amen.
℣. Blessed are you, Lord, God of our fathers.
℟. Worthy of praise, and glorious for ever.
℣. Let us bless the Father, the Son and the Holy Spirit.
℟. Let us praise and exalt him above all for ever.
℣. Blessed art thou in the firmament of heaven:
℟. Worthy of praise, and glorious for ever.
℣. May the almighty and merciful God bless us and keep us.
℟. Amen.
℣. Vouchsafe, O Lord,
℟. To keep us this night without sin.
℣. O Lord, have mercy upon us.
℟. Have mercy upon us.
℣. O Lord, let thy mercy lighten upon us
℟. As our trust is in you.
℣. Lord, hear my prayer:
℟. And let my cry come unto thee.
|
Oratio
secunda 'Domine, exaudi' omittitur
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer
skip second 'O Lord, hear my prayer'
Lad os bede.
Besøg denne bolig, beder vi dig Herre, og jag fjendens snarer fjernt herfra; lad dine hellige engle bo her så de kan bevare os i fred, og lad din velsignelse altid være over os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, ✠ Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. Den almægtige og barmhjertige Gud, ✠ Fader, Søn og Helligånd, velsigne og bevare os.
℟. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Salve, Regína, mater misericórdiæ;
vita, dulcédo et spes nóstra, salve.
Ad te clamámus éxsules fílii Hevæ.
Ad te suspirámus geméntes et flentes
In hac lacrimárum valle.
Eja ergo, advocáta nostra,
illos tuos misericórdes óculos ad nos convérte.
Et Jesum, benedíctum fructum ventris tui,
nobis post hoc exsílium osténde.
O clemens, o pia, o dulcis Virgo María.
℣. Ora pro nobis, sancta Dei Génitrix.
℟. Ut digni efficiámur promissiónibus Christi.
Orémus.
Omnípotens sempitérne Deus, qui gloriósæ Vírginis Matris Maríæ corpus et ánimam, ut dignum Fílii tui habitáculum éffici mererétur, Spíritu Sancto cooperánte, præparásti: da, ut, cujus commemoratióne lætámur, ejus pia intercessióne, ab instántibus malis et a morte perpétua liberémur. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Hail holy Queen, Mother of Mercy,
our life, our sweetness, and our hope.
To thee do we cry, poor banished children of Eve.
To thee do we send up our sighs, mourning and weeping
In this valley of tears.
Turn then, most gracious Advocate,
thine eyes of mercy toward us.
And after this our exile show unto us
the blessed fruit of thy womb, Jesus.
O clement, O loving, O sweet Virgin Mary.
℣. Pray for us, O Holy Mother of God.
℟. That we may be made worthy of the promises of Christ.
Lad os bede.
O almighty, everlasting God, who by the cooperation of the Holy Spirit, didst prepare the body and soul of Mary, glorious Virgin and Mother, to become a worthy dwelling for Thy Son; grant that we who rejoice in her commemoration may, by her gracious intercession, be delivered from present evils and from everlasting death. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. Amen.
|
Deinde dicitur secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
Si post Completorium immediate sequatur Matutinum, tunc bis dicitur Pater noster, Ave Maria et Credo, pro fune videlicet Officii diei præcedentis, et pro initio Officii diei sequentis.
|
Derefter siges stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
Hvis der lige efter Compline siges Matins, så Fadervor, hilst Maria og Credo, siges to gange, en gang hver for den foregående dags embede og for begyndelsen af embedet i den næste.
|
|
Post Divinum officium |